BRABRANDSØENS DAGTILBUD SØGER PÆDAGOGMEDHJÆLPER I BØRNEHUSET KLODS HANS

Vi søger to medhjælper til vuggestuen til Børnehuset Klods Hans – Louisevej 31, 8220 Brabrand:

Om jobbet:
vores skønne unge medhjælper skal starte studie efter sommerferien derfor søger vi pr. 01.09.2026 og frem flere pædagogmedhjælper i en fastansættelse til vuggestuen.

Børnehuset klods Hans er en integreret daginstitution. Vi har 25 børnehavebørn, samt 20-24 Vuggestuebørn. Børnegruppen i Klods Hans er mangfoldig, og den pædagogiske praksis afspejler børnegruppens diversitet. 

Din profil:

Vi søger en pædagogmedhjælper som:

  • Smilende, sød og positiv 
  • Psykisk robust
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan tage omsorgs- og praktiske opgaver af sig selv.
  • Er forudseende, kan tage initiativer til aktiviteter, praktisk arbejde, samt omsorgsopgaver.
  • Møder børn i børnehøjde og formår at skabe en god relation.
  • Er lydhør og loyal over for de øvriges personalers beslutninger.
  • Acceptere rådgivning/vejledning fra det pædagogiske uddannede personale.
  • Turde at stille spørgsmål og bede om hjælp.
  • Har lysten og viljen til at støtte op om det målrettede arbejde med børnenes sproglige udvikling.
  • Har mod til at udfordre sig selv og kolleger iht. den pædagogiske hverdag.
  • Kan lede en børnegruppe med de enkelte børns behov i sigte.
  • Har øje for børnenes initiativer og kan understøtte børnenes udspil og være en del af legen.
  • Imødekommende overfor forældrene og formidler relevant info fra barnets hverdag.

Vi forventer, at du indgår ligeværdigt og initiativrigt i det daglige pædagogiske arbejde i huset, og du skal være parat til at arbejde på tværs af husets børnegrupper for hele 0-6 års-området.

Vi arbejder bevidst med:

  • Nære relationer til alle børn, omsorg og nærvær er grundlæggende i Klods Hans.
  • Det enkelte barns udvikling, læring, dannelse og trivsel.
  • Legens værdi.
  • At støtte børn i at udvikle deres nysgerrighed og fantasi og kreativitet.
  • Systematisk sprogarbejde.
  • Børnefællesskabet og samarbejde imellem børnene
  • Ros og anerkendelse.
  • Være tydelige og guidende overfor børnene. 

Vi tilbyder:

  • Et hus der er i udvikling og med god energi.
  • Plads til forskellighed.
  • Åben for nye ideer og kreative input.
  • Ansvar og tæt samarbejde med kollegaer og forældre.
  • Et godt arbejdsmiljø, med nære kollegaer, og masser af grin og pjat.
  • Vi tror på, at vi kan meget selv, men sammen kan vi alt.
  • Faglig og personlig udvikling.


    Løn og ansættelsesvilkår:
    Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
      
    Ugentligt timetal: 37

    Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


    Hvis du vil vide mere:
    Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, kan du kontakte pædagogisk leder Maria Koopmann på telefon 20 55 56 38


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 25.08.2026 kl. 23:59
 
Samtaler afholdes løbende 

Om os
Nærvær og leg er vores vigtigste måde at understøtte læring og sikre, at børnene udvikler deres fantasi, kreativitet, motorik, sprog og sociale færdigheder. Voksne indgår i legen sammen med børnene og skal være bevidste om legens muligheder. Sprogarbejdet er desuden en stor del af den daglige og målrettede pædagogiske praksis.

Vi er beliggende i naturskønne omgivelser og bruger vores udeområde og det lokale nærmiljø meget. Vi er dagligt ude i både vuggestuen og børnehaven. Natur og udeliv er en vigtig del af vores dagligdag.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31799
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Maria Ugelvig Koopmann Pædagogisk leder Børnehuset Klods Hans
Afdeling:
Børnehuset Klods Hans
Lokation: Louisevej 31, 8220, Brabrand, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018