Er du ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller har du en lignende sundhedsfaglig baggrund, så er det måske dig, vi søger til vores § 83 team, pr. 4. august 2025.
Om jobbet:
Din primære opgave vil være at sagsbehandle efter lov om social service § 83 – støtte til personlig og praktisk hjælp. Vi er tre sundhedsfaglige medarbejdere (to ergoterapeuter og en sygeplejerske) der visiterer til målgruppen mennesker med psykisk sygdom, udsatte borgere og borgere med handikap i alderen 18-67 år, som har en mestringsvejleder, bostøtte, bor i botilbud eller opholder sig på forsorgshjem (efter lov om social service §§ 85, 107, 108 eller 110.)
Din profil:
Visitation og sagsbehandling af støtte til personlig og praktisk hjælp, jf. SEL § 83
Vi deler afdeling med socialrådgivere, der visiterer til § 100 (merudgifter) og § 96 (BPA-ordning). Afdelingen er en del af centeret Rådgivning og Visitation Voksne, som er placeret på Grøndalsvej 1B i Viby J.
Vi yder råd og vejledning samt deler viden med hele centeret omkring det sundhedsfaglige vedrørende borgerne. Vi behandler ansøgninger og er med til at vurdere, visitere og afgøre, hvad borgerne kan få af hjælp. Og vi er med til at sikre, at der ikke sker dobbelt- eller overkompensation.
Udover nævnte opgaver løser vi også udmålingsopgaver til bl.a. § 94 og § 95, stk. 3 sager, samt hjælper til i opfølgninger og revurderinger efter § 96, herunder yder vi sparring på udmåling af hjælp, støttebehov, hjælpemidler, funktionsniveau, sundhedsfaglige spørgsmål mv.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Pouel Thomsen, tlf. 41 85 87 79, hvis du har spørgsmål til stillingen
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 5. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. juni 2025. Ansøgere vil blive indkaldt via mail.