Rundhøjskolen søger en dygtig og engageret pædagog pr. 1/11 2025 eller før hvis muligt.
Dine opgaver vil ligge i både fritids- og undervisningsdelen. I sidstnævnte vil du være tilknyttet skolens kompetenceteam, som blandt andet varetager understøttende indsatser med børnegrupper på mellemtrinnet, og skolens Flex, som er et tilbud målrettet elever, der har brug for ekstra støtte i deres sociale udvikling. Formålet med Flex er at skabe en tryg ramme, hvor eleverne gennem varierede aktiviteter kan øve og styrke deres sociale, personlige og faglige kompetencer.
Derudover vil du være tilknyttet en af vores yngste specialklasser som SFO-pædagog og have timer med børnene både i skole- og fritidsdelen.
Det er en spændende og mangefacetteret opgave, du får. Du vil få høj grad af frihed under ansvar, og vi forventer af dig, at du kan strukturere og gennemføre trivselsfremmende indsatser med børn og unge. Du vil samarbejde tæt med de øvrige medarbejdere i skolens kompetenceteam, SFO og skolen.
Rundhøjskolen har en stærk idrætsprofil, og vores SFO er idrætscertificeret. Du må derfor meget gerne gå naturligt til det, at idræt og bevægelse er en del af hele skole- og fritidsdagen. Vores motto er ”hvor man trives, lærer man,” og vi tror på, at børn skal bevæge sig for at trives og lære.
Stillingen, du søger, er en fast stilling, og der er tale om en ansættelsesgrad på 81 % eller 100 %, alt efter dit ønske.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du være uddannet pædagog.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Rundhøjskolens mission er at skabe dannelse og læring hos eleverne og gøre alle børn klar til livet og den uddannelse, de drømmer om. Vi vægter det gode fritidspædagogiske liv, som giver plads til at udvikle medbestemmelse og demokrati, i udviklende og forpligtende fællesskaber med andre børn. Vores vision er at være den bedste skole og SFO for alle børn, og den foretrukne skole og SFO i distriktet. Derfor har vi store forventninger til hinanden.
Vi ønsker en medarbejder der:
Vi tilbyder en god skole/SFO med:
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er d. 15/9-2025
Samtaler forventes afholdt løbende, og stillingen ønskes besat senest 1/11-2025.
Om os
Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole. Ud over den almindelige skoledel og SFO, har vi også 7 specialklasser og en stærk idrætsprofil samt ESAA-klasser fra 8.-10. Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel klokketimes idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen.