Vil du arbejde tæt på den politiske og fysiske udvikling af Aarhus? Er du skarp på lokalplanlægning og god til at skabe overblik, sparring og samarbejde? Så er det måske dig, vi søger til rollen som byplanlægger i Teknik og Miljø.
Din opgave: Den Indledende Dialog
Du bliver nøgleperson i Aarhus Kommunes indledende dialog om ønsker til ny lokalplanlægning. Her vurderer du forslag i forhold til kommuneplanen, politiske mål og tekniske bindinger og hjælper bygherrer og rådgivere med at finde den rette vej videre.
Du:
- Vurderer planønsker ud fra både faglig og politisk retning
- Faciliterer dialog og samarbejde på tværs af kommunen
- Kortlægger relevante forhold, fx nabointeresser, natur, infrastruktur og bevaringsværdier
- Skriver beslutningsoplæg og sikrer god formidling – både internt og eksternt
Udover den indledende dialog
Du kommer også til at arbejde med særlige planopgaver i vores ”Fast Track” spor – fx mindre tillæg til eksisterende lokalplaner, bevarende lokalplaner følgende §14-forbud mod nedrivning o. lign.
Det er også en fordel, hvis du har flair for data og overblik, da vi løbende arbejder med at styrke ledelsesinformation om lokalplanporteføljen herunder visualisering af data (fx i Excel og Power-BI).
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant faglig baggrund (byplanlægger, landinspektør, arkitekt m.fl.)
- Er god til at kommunikere klart – både skriftligt, visuelt og i dialog
- Forstår at arbejde i en politisk ledet organisation og værdsætter tværgående samarbejde
- Forstår og trives med at arbejde systematisk (også med journalisering og proceshåndtering) og er vant til at arbejde i GIS med konfliktsøgning
- Har erfaring i at arbejde med fysisk planlægning
Erfaring fra en kommune eller lignende er en fordel, men nysgerrighed og ansvarlighed vægtes højere.
Hvad tilbyder vi?
- En meningsfuld rolle i hjertet af byudviklingen i Aarhus
- Stor kontaktflade – internt og eksternt
- Mulighed for at sætte dit præg på opgaven
- Dygtige kolleger og faglig sparring
- En arbejdsplads i udvikling – og med gode udviklingsmuligheder
Stillingen er tidsbegrænset til og med juni 2028 – med mulighed for forlængelse.
Om os
Du bliver en del af afdelingen Planprocesser under Plan og Byggeri. Vi er 10 medarbejdere, der arbejder med planprocesserne fra A til Z – og du bliver en af to med særligt fokus på den indledende dialog. Vi er en del af Teknik og Miljø og spiller en central rolle i at realisere byrådets visioner for vækst, bykvalitet og grøn omstilling i Aarhus.
I Plan og Byggeri er vi ca. 140 medarbejdere, som gennem helhedsorienterede processer arbejder på at omsætte byrådets mål om vækst, bykvalitet og det gode liv i Aarhus kommune.
Vil du med på holdet?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og motiveret CV senest den 21. september 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi holder samtaler den 25. - 26. september 2025.
Opstart ønskes den 1. november 2025.
Spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Christian Okkels på tlf. 4185 7615 efter den 2. september 2025.
I Aarhus Kommune skaber vi udvikling, fællesskab og trivsel – sammen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!