- 1 i opgavebestemt fuldtidsansættelse og 1 vikaransat, under faglig relevant uddannelse, på 8 timer i opgavebestemt ansættelse
Er du pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske og har du lyst til at arbejde på et socialpsykiatrisk tilbud hvor faglighed, tillid, håb og ligeværdighed går hånd i hånd? I to huse, hvor vi er særligt optagede af at udvikle en åben, dialogisk kultur og hver dag tilstræber at skabe en attraktiv (sam)arbejdsplads for både borgere, netværk, medarbejdere og andre samarbejdspartnere?
På Kragelund er vi i gang med en kreativ og udviklende forandringsproces, hvor vores to tilbud sammenlægges med virkning fra 1. oktober 2025. Det kommer til at betyde, at alle vil blive en del af én medarbejdergruppe, som løser opgaver på tværs af de to huse. Dog vil du som ansat til en bestemt opgave ikke direkte skulle arbejde tværgående mellem de to huse, men understøtte et samlet tilbud, der er i en udvikling på vej mod noget nyt.
Den opgavebestemte ansættelse knytter an til en specifik borger, der har behov for støtte til stilladsering af hverdagen i en 1:1 ramme. Som ny medarbejder bliver du en del af et såkaldt ’hold’ sammen med borger, hvor der samarbejdes om at etablere en rehabiliterende indsats. Det kan være en fordel at komme med viden om selvskade som mestringsstrategi. Opgaven er midlertidig så når den ophører, stopper ansættelsen.
Til opgaven mangler vi 2 nye medarbejdere til opstart senest 1. december 2025, der har lyst til at blive en del af et dynamisk sted med en tilgang og en kultur, der stræber efter at sætte fagligt fokus på:
Samskabelse – Løsninger findes i et ligeværdigt samarbejde
Håb og drømme – Et meningsfuldt hverdagsliv ud fra borgers håb og drømme
Dialog – Rum for at alle stemmer er lige betydningsfulde
Ligeværdighed – Menneske til menneske-relationer
Fællesskaber – Muligheder for at frigøre eget forandringspotentiale i samspil med andre
Om jobbet:
Kragelund er et socialpsykiatrisk tilbud om at bo med støtte til at indfri et meningsfuldt liv, der tager udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme. Tilbuddet er et rehabiliteringstilbud efter Lov om social service § 107 og § 85 for mennesker med en psykisk sårbarhed. De mennesker der bor på Kragelund, er mellem 18-68 år og har et behov for støtte til at opøve færdigheder for at kunne håndtere egne specifikke psykiske og sociale udfordringer. For nogen er brug af rusmidler eller selvskade som mestringsstrategi en måde at håndtere udfordringer på, mens man træner færdigheder til at kunne mestre sine udfordringer på måder, der gør det muligt at leve det liv man håber på og drømmer om.
På Kragelund tager vi udgangspunkt i det enkelte menneske og vi ønsker at samarbejde om et individuelt, recoveryorienteret forløb med fokus på dialog, netværksperspektivet og træning af færdigheder i et validerende og socialt miljø som rehabiliteringsramme.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og socialfaglige medarbejdere, med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer.
Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge. Arbejdsplanen kommer til at rumme både dag-, aften-, og weekendarbejde.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
Din profil:
Vi ønsker medarbejdere der:
Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og mod til at arbejde i åbne fællesskaber med både kollegaer og borgere? Formår du tilstedeværelse i fællesskaber i en anerkendende og åben kommunikation, med en optagethed af hvad noget kan udvikle sig til. Og brænder du for psykosocialt rehabiliteringsarbejde, og tør du sætte dig selv personligt- og fagligt i spil - så er du måske en kommende medarbejder på Kragelund.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 8 eller 37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Rikke Bjerregaard (leder) på 4185 4967 eller Michele Dideriksen (faglig koordinator) på 4185 6328
Der afvikles informationsmøde om stillingerne 3. september kl. 16-17.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi
Ansøgningsfrist: 18. september 2025 23:59
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted 29. september 2025.
Om os
Center for Botilbud består af 22 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
18-09-2025