Center for Støtte og Trivsel; Aarhus kommune søger 1 medarbejder til Tværgående trivselsteam med en faglig baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer eller psykolog

Vil du være med til at styrke samarbejdet mellem MBU og MSB og herigennem styrke børns og unges trivsel samt nedbringe elevfravær/fremme deres deltagelsesmuligheder – så kan det være dig vi mangler.

Opstart 1.10.2026 eller snarest muligt

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr uge.

Tværgående trivselsteam er en tværmagistratslig enhed, der er organiseret på tværs af Sociale forhold & beskæftigelse (MSB) og Børn & unge i Aarhus kommune – og er en del af forvaltningsområdet Børn, unge og Uddannelse. Tværgående Trivselsteam er organisatorisk en del af Center for Støtte og Trivsel, som er en del af en større ny-organisering i MSB, som træder i kraft pr 1.8.2026

Fravær kan være betinget af mange faktorer, og problemstillingerne omkring barnet kan være mangeartede og kan tage sit afsæt indenfor flere kontekster. Derfor er der også mange aktører på tværs af organisatoriske skel, civilsamfund, familiens netværk og nærmiljø - og ikke mindst barnet/den unge selv, som vil være en del af løsningen.

Ambitionen med Tværgående Trivselsteam er at have et fælles helhedsorienteret og tværfagligt fokus i en kontekst af Relationel Velfærd og Bredere børnefællesskaber, hvor der tages hånd om det, der betinger fraværet. Herunder er det essentielt at barnets og familiens stemme er omdrejningspunkt for samarbejdet, og at barnets deltagelsesmuligheder styrkes i et tæt samarbejdet med barnet/den unges skole.

Opgaveløsningen skal ske fleksibelt så tæt på barnets hverdag som muligt, og afhængig af problemstillingerne og barnets behov. Det betyder, at det forventes af dig, at du skal være fleksibel i opgaveløsningen, og har mod og lyst til at kaste dig ud i opgaver, som du ikke nødvendigvis har erfaringer med. Hos Tværgående Trivselsteam står opgaven forrest, samtidig med at der arbejdes systematisk med fagligt begrundede metodiske tilvalg med øje for, om der er progression. Rammen for indsatsen er i udgangspunkt 9 måneder.

Tværgående Trivselsteam er sammensat af 18 forskellige fag- og personprofiler fra Center for Støtte og Trivsel samt PPR – hvoraf 4 indgår i en prøvehandling, hvis formål er at opspore tidlige tegn på mistrivsel og fravær i et tæt samarbejde med 6 udvalgte skoler. Stillingen er ikke en del af prøvehandlingen.

Forventningen til alle er, at man skal være klar til at sætte dig selv i spil, at man har en fleksibel tilgang til opgaven, samt at man har fokus på at bringe forskellige aktører i spil med henblik på at opbygge bæredygtige relationer til barnet/den unge.

Tværgående trivselsteam er pt fysisk koblet til Center for støtte og trivsel, Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J. 

Organisatorisk vil dit ansættelsesforhold være koblet til Center for støtte og trivsel.

Tværgående trivselsteam søger en ny kollega med en faglig baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer eller psykolog – som 

  • Har viden om og erfaring med neurodivergens hos børn/unge i skolealderen og/eller som er udfordret psykosocialt
  • Har erfaring med skole-hjem-samarbejde – gerne i en faciliterende rolle
  • Har erfaring med at arbejde i en socialforvaltning i en politisk styret organisation – og udviser organisatorisk forståelse.
  • Har erfaring med at give pædagogisk vejledning til forældre, børn og andre fagprofessioner i og udenfor skole-regi
  • Har erfaring med at facilitere familiesamtaler, når der vurderes at være behov og kan arbejde med familiens relationer og samspil (familiebehandling).
  • Har erfaring med at arbejde med andres relationer i øvrigt
  • Har erfaring med at indgå i og opsøge tværprofessionelle samarbejdsrelationer – også når du skal være insisterende
  • Er bevidst om sin egen positionering og arbejder med den
  • Er indstillet på at justere sin tilgang til opgaven på baggrund af feedback fra børn, forældre og samarbejdspartnere.
  • Er klar til at sætte sig selv i spil og har blik for at bringe forskellige aktører i spil omkring opgaven undervejs i forløbet.
  • Er parat til at tilegne sig ny viden, der kan kvalificere opgaveløsningen.
  • Er relationel kontaktstærk.
  • Skal kunne arbejde selvstændigt og tilrettelægge din arbejdstid med afsæt i opgavens behov.
  • Skal kunne sætte retning for forløbet i et koordineret samarbejde med familie, skole og distriktsmedarbejder (myndighed)

Vi lægger vægt på personlige egenskaber, som gode samarbejdsevner, ansvarlighed, nysgerrighed på andres perspektiver, gennemslagskraft og overblik. Gode relationelle evner, og at du kan arbejde med fokus på familiens potentielle styrker og engagement. Godt humør og en positiv indstilling er også egenskaber, vi vægter højt.

Vi tilbyder dig:

  • Et ansvarligt og selvstændigt team, som varetager opgaverne med høj grad af autonomi
  • Et team, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig støtte og opbakning fra kolleger og ledelse.
  • En arbejdsplads med spændende, varierende og udfordrende opgaver

Tværgående Trivselsteam bliver ledet i et samarbejde mellem afdelingsledere for helholdsvis PPR; Mette Kjærgaard Sørensen og Center for støtte og trivsel, Lone Sandvej. 

Rådighed over egen bil vil være en fordel. Kørselsgodtgørelse honoreres som udgangspunkt efter den lave sats. Høj takst kan udstedes ved kørsel tilnærmelsesvis hver dag – dvs. 4 dage i gennemsnit pr uge over en periode samt at kørslen har et omfang af mindst 2500 km. årligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Du er mere en velkommen til at ringe hvis du har brug for yderligere oplysninger. Henvendelse kan ske til fagkoordinator Erroll Marshall 20 10 54 48 (uge 32 og 33) eller afdelingsleder Lone Sandvej 41 85 49 50 (uge 28, mandag og tirsdag uge 29 eller uge 33)

Ansættelsessamtaler vil finde sted: mandag d. mandag d. 24.8.2026

Sidste ansøgningsfrist: søndag d. 16.8.2026

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og samt en anmærkningsfri børneattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

16-08-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31691
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Sandvej Afdelingsleder BC Dagbehandling, TTT og Team Samvær
2. Kontaktperson:
Erroll Marshall Pædagogisk leder Langagerskolen - SKOLE 2 +4520105448
Afdeling:
BC Tværgående Trivsels Team
Lokation: Grøndalsvej 1 C, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018