Dagtilbudsleder til Hasle Dagtilbud

Hasle Dagtilbud er et velfungerende og ambitiøst dagtilbud med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi er et spændende dagtilbud, der er nået langt i forhold til at gøre en forskel for vores mangfoldige børnegruppe, og vi er klar til at fortsætte denne udvikling sammen med dig. Hos os får du:

  • Stærkt fællesskab: Vi har et godt samarbejde på tværs af vores elleve afdelinger og et velfungerende lederteam, der giver følgeskab.
  • Høj faglighed: Vores medarbejdere har lange ansættelser og høj faglighed. Vi prioriterer faglig udvikling og refleksion.
  • Gode samarbejdspartnere: Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med Hasle Skole, PPR og andre samarbejdspartnere for at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling.
  • Engagerede forældre: Du bliver mødt af en engageret dagtilbudsbestyrelse og vil opleve god opbakning fra forældrene i området.

Om Hasle dagtilbud
Hasle Dagtilbud er i god og stabil drift. Vi er over en årrække vokset fra fire til elleve afdelinger og har i dag et godt og tæt samarbejde på tværs af dagtilbuddet, hvor respekt for forskellighed og et fælles mål om det gode børneliv er i centrum. Vi har mange store og små fælles aktiviteter som OL, skoleuger, Sankthans og legegrupper på tværs af vores afdelinger.

Børnegruppen i Hasle Dagtilbud er mangfoldig med stor sproglig, social, kulturel og etnisk diversitet. Vi arbejder med en del udsatte familier og komplekse problemstillinger, og tager altid udgangspunkt i børnenes og familiernes ressourcer og potentialer. Forældrene i området viser stor opbakning og engagement. Dagtilbuddet har også en meget velfungerende dagtilbudsbestyrelse.

Lederteamet i Hasle Dagtilbud er godt samspillet og kendetegnet ved høj faglighed både pædagogisk og ledelsesmæssigt. Vi arbejder sammen i faste makkerpar og bruger hinanden på kryds og tværs både fagligt og socialt til støtte og sparring.

Medarbejderne er kendetegnet ved en stor faglighed og en del lange ansættelser. Vi arbejder systematisk med faglig refleksion ud fra forskellige metoder og bruger NEST-principperne aktivt i vores pædagogik. Vi har et engageret MED-udvalg, der bidrager konstruktivt. 

Vi prioriterer et tæt samarbejde med Hasle Skole for at sikre gode overgange og sammenhæng for børnene. Det er vores klare ambition, at alle vores børn bliver elever på den lokale Hasle Skole. Du har også dit kontor på skolen. Derudover indgår du i et lokalt klyngesamarbejde med repræsentanter fra både dagtilbud, skole og UngiAarhus om at skabe en koordineret og praksisnær indsats i et 0-18 års perspektiv.

Som dagtilbudsleder bliver du også en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet Bredere børnefællesskaber. Og du får 18 dagtilbudslederkollegaer i lederteamet i dagtilbudsområde Nord-Øst. 

Gå ind på vores hjemmeside og læs mere om vores dagtilbud, værdier, pædagogik mv: Dagtilbud Hasle (aarhus.dk)

Om jobbet som dagtilbudsleder
Som dagtilbudsleder har du fokus på den samlede ledelsesopgave.
Du har ansvar for at skabe rammer og vilkår for en pædagogiske praksis med et højt fagligt niveau i dagtilbuddet i overensstemmelse med Dagtilbudsloven og Børn og Unges / Aarhus Kommunes politikker.
Du skal sikre den daglige drift og står i spidsen for at udvikle den pædagogiske praksis gennem klare prioriteringer, tydelige målsætninger og løbende kvalitetsopfølgning.
Du har det økonomiske ansvar og skal løbende følge de økonomiske og driftsmæssige data som grundlag for at prioritere og anvende ressourcerne med størst mulig kvalitet for kerneopgaven.

Du har det overordnede personaleansvar og ansvar for samarbejdet med dagtilbudsbestyrelsen.
Du skal lede dine ledere gennem systematisk sparring og opfølgning og lede dit lederteam som et læringsfællesskab, hvor I sammen reflekterer, prioriterer og beslutter drift og udvikling.
Du skal stå i spidsen for at skabe en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder ledere og medarbejdere til dagtilbuddet.

Du arbejder tæt sammen med Hasle Skole, og du bidrager til det lokale klyngesamarbejde og samarbejdet med andre lokale interessenter.

Du refererer til Morten Kristensen, som er Børn- og Ungechef for Dagtilbudsområde Nord-Øst. Sammen med lederteamet i dagtilbudsområde Nord-Øst bidrager du til koordination, sammenhæng og fælles praksis på tværs af dagtilbud. Her bidrager I også med faglig viden, resultater og udfordringer fra praksis til udviklingen af Børn og Unges strategiske retning.

Det første år som ny dagtilbudsleder i Hasle Dagtilbud har du særligt fokus på:

  • Arbejdet med Bredere børnefællesskaber:
    Dagtilbud for alle, som vi skal i gang med efter sommerferien. Når du kommer, har vi afholdt de første workshops, og vi håber, at du vil hoppe ind i processen og stå i spidsen for det videre arbejde og ikke mindst forankringen af de initiativer, vi kommer til at sætte i gang.
    Styrket samarbejde mellem dagtilbud og skole, hvor Hasle Dagtilbud og Hasle Skole, med understøttelse af PPR, skal afprøve nye metoder til at styrke overgangen fra dagtilbud til skole for børn med udfordringer. Vi håber, at du vil være stærkt motiveret for at indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde med skolen og være med til at udvikle det store potentiale, der ligger i samarbejdet om gode overgange for alle børn.
  • Fastholde den positive udvikling i trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær:
    I efteråret kommer en ny social kapitalmåling for dagtilbuddet, som giver nye data til det videre arbejde. Vi håber, at du vil gå til opgaven med interesse og nysgerrighed og være med til at holde den positive kurs.

Om dig
Vi har brug for en dagtilbudsleder, som: 

  • Er ambitiøs på børnenes og dagtilbuddets vegne – med respekt for det gode, vi allerede gør, og med viljen og evnen til at fortsætte udviklingen af vores dagtilbud.
  • Har stærke relationelle kompetencer i samarbejdet med ledere, medarbejdere og forældre i dagtilbuddet samt i samarbejdet med skolen og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har en stærk pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed i ledelsen af ledere - tæt på praksis og med plads til forskellighed inden for den fælles retning.
  • Er synlig og kommunikerende – med en passende fordeling mellem tilstedeværelse og tilgængelighed – en dagtilbudsleder, man kender og ved, hvad står for.
  • Prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere – og arbejder ud fra et ressourcesyn.
  • Er struktureret og analytisk - har overblik og skaber struktur i en kompleks lederrolle og bedriver datainformeret ledelse.

Krav til stillingen 
Du har en pædagogisk uddannelse og erfaring med 0-6 års området.
Du er en erfaren leder, hvad enten du har erfaring på dagtilbudslederniveau, eller du har succesfuld erfaring med pædagogisk ledelse og har lyst til at prøve kræfter med ledelse af ledere.
Du har en lederuddannelse, fx en diplomuddannelse i ledelse.
Du har erfaring med økonomi og administration, og du må også gerne have kendskab til udfordringer og muligheder i en demografisk mangfoldig kontekst.

Læs mere om os 
Læs mere om os: Dagtilbud Hasle (aarhus.dk)
Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Børn og Ungechef Morten Kristensen på telefon 2926 8747. Dog ikke uge 28.

Løn og ansættelse  
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. kr. 740.700 kr. ekskl. pension.
Der indhentes børneattest samt straffeattest. 

Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig! 
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 13. august 2024.
Den 16. august udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 21. august fra kl. 16. Der medvirker HR konsulent i rekrutteringsprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest. Test, testinterview og referencer vil foregå den 23. eller 26. august. Anden samtalerunde afholdes den 28. august fra kl. 9. 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

I Børn og Unge sætter vi børnene i centrum 
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Børn og Unge bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Børn og Unge tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
23852
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2024
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Morten Korsgaard Kristensen Børn og Unge Chef DagtilbudsområdeNordøst +4529268747
Afdeling:
Hasle dagtilbud
Lokation: Viborgvej 154, 8210, Aarhus V
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018