Om jobbet:
Har du stærke juridiske kompetencer inden for databeskyttelsesområdet og en solid organisationsforståelse for politisk ledede organisationer? Så er du måske Aarhus Kommunes nye databeskyttelsesrådgiver.
Jura i Borgmesterens Afdeling søger en jurist til en fast stilling som databeskyttelsesrådgiver med tiltrædelse snarest muligt.
Der er tale om en alsidig, spændende og udfordrende stilling, hvor du får en betydningsfuld rolle i kommunens arbejde med at passe på borgernes personoplysninger og sammen med de relevante samarbejdspartnere skal bidrage til at sikre efterlevelsen af de databeskyttelsesretlige krav.
I funktionen som databeskyttelsesrådgiver får du en bred vifte af opgaver, som skal understøtte kommunens efterlevelse af reglerne på databeskyttelsesområdet.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Din profil:
Du er uddannet jurist eller har anden relevant uddannelse og har erfaring med databeskyttelse. Du vægter samarbejdet og dialogen højt og har blik for at se muligheder og finde løsninger i praksis. Erfaring fra en politisk ledet organisation vil være en fordel.
Du evner at være lydhør over for lokale forhold og kan dokumentere dette i form af tidligere ansættelser. Du formår at tilpasse din rådgivning og formidling til en række forskellige målgrupper – alt fra byrådspolitikere til sagsbehandlere og IT-sikkerhedsansvarlige, systemejere, jurister samt borgere.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Byrådssekretariatet og Jura, Berit Kornbæk Boisen på telefon 3082 3074.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 12. maj 2024
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 20 og 2. samtale i uge 22. Mellem de to samtaler vil der blive udarbejdet en personlighedsprofil, og i forbindelse med 2. samtale skal der løses en opgave, som drøftes på 2. samtalen.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Jura i Borgmesterens Afdeling yder juridisk og strategisk rådgivning i sager, der taler ind i en politisk, strategisk eller principiel dagsorden. Vi yder også specialiseret juridisk rådgivning inden for formueret, offentlig ret og personalejura. I vores rådgivning er vi fokuserede på at finde værdiskabende løsninger. I Jura rådgiver vi både Borgmesterens Afdeling og Aarhus Kommunes fem øvrige magistratsafdelinger.
Juristerne i Jura arbejder med udgangspunkt i den juridiske faglighed men samtidig også med processer, projekter og kommunikation samt netværksopgaver og sekretariatsbetjening af nævn og politiske udvalg. Der er aktuelt otte jurister i afdelingen.