Den 1. januar 2026 eller snarest derefter søger Vuggestuen Solsikken i Risskov Dagtilbud, som udgangspunkt en 34 timers pædagog til et barselsvikariat.

Bliv en del af noget særligt - Vores lille perle, formet af et trygt fællesskab og høj faglighed
Stillingsbetegnelse: Pædagog barselsvikar

 

Om jobbet:
 

Kernen i Vuggestuen Solsikkens daglige praksis er at skabe pædagogiske miljøer, som støtter udviklingen af børnenes livsduelighed - det enkelte barns tro på sig selv og evne til at rejse sig igen i mødet udfordringer. Vi et hus med 42 børn fordelt på 3 stuer (og en storbørnsgruppe), men vi tager afsæt i at vi er ét hus - ét fællesskab, hvori meningsfulde og små børnefællesskaber rammesættes og på forskellig vis understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og tryghed.

Alle børn og voksne er værdifulde og aktivt deltagende medmennesker i vores fællesskab og vi tror på, at et udviklende og givende personalesamarbejde er en forudsætning for et hus i trivsel. Det betyder, at vi sætter en ære i at støtte hinanden i dagligdagen og den faglige udvikling, gennem fælles refleksion og nysgerrighed på vores egen og hinandens pædagogiske praksis. Dette ud fra en anerkendende tilgang - både til børnene, forældre og kolleger. 

Vi ser forskellighed som en styrke, der giver os mulighed for flere perspektiver ind i de pædagogiske refleksioner. Med engagement, nysgerrighed og faglige ambitioner søger vi hele tiden nye veje til at give børnene en udviklingsstøttende og god hverdag. Ikke mindst er vi en personalegruppe, som værner om at have det trygt og sjovt sammen og tager de travle dage med et smil. 

Vi arbejder bl.a. med Sprogtrappen - et pædagogisk redskab, som alle bliver undervist i på en fælles workshop til efteråret. Bredere børnefællesskaber bliver udrullet for os i 2026, så vi går en spændende periode i møde.Vi har børneyoga, Gruppen på tværs, Engsø-ture og meget meget mere.

 

Vi lægger stor vægt på at have et trygt og tillidsfuldt samarbejde med både kolleger, forældre og husets studerende, hvilket vi blandt andet styrker via den daglige kontakt, sparring blandt pædagogerne, forældresamtaler, årstidsfester, arbejdsdage og lign.  

I dit barselsvikariat bliver du en del af en velfungerende stue, som udover dig består af en pædagog samt to medhjælpere. 

Din profil:

Vi søger en pædagog, som vil blive en del af vores faglige fællesskab, som indtræder på stuen med åbenhed og en lyst til at dykke direkte ned i relations arbejdet.

En som arbejder ud fra en anerkendende tilgang og ser bag om barnet med nysgerrighed og nærvær. 

Vi søger en pædagog, som har lyst til reflekterende dialoger i forhold til pædagogisk praksis, holdninger og teorier samt nysgerrighed ift. refleksion over egne og andres handlinger.  
En som har lyst til at være en medspillende kollega i huset. 

 

Vi ønsker en kollega som:

  • Lyst til at være en del af et fællesskab 
  • Er kompetent i forhold til relations-arbejde
  • Kan bidrage med en høj faglighed 
  • Har en anerkendende, omsorgsfuld og nærværende tilgang til både børn, forældre og kolleger. 
  • Har en positiv indstilling til dagligdagen, og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har lyst til sang, musik og bevægelse
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver


    Derfor skal du vælge os:
    Vi tilbyder:
  • Fagligt dygtige kollegaer, som arbejder med afsæt børneperspektivet
  • En arbejdsplads med høj trivsel, tryghed og tilfredshed blandt personalet
  • Kollegaer, der interesserer sig for og er nysgerrige på hinandens arbejde
  • Personlig og faglig udvikling, hvor du får lov at bruge og udvikle dine kompetencer
  • En engageret og aktiv forældregruppe

 En vuggestue med høj forældretilfredshed 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 34 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Katrine på telefon 41 87 48 50.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 28. oktober 2025
 
Vi forventer, at samtalerne finder sted slut uge 44 eller uge 45, men der kan evt. også forekomme løbende samtaler.


Om os
Risskov dagtilbud ligger 5 km fra Aarhus centrum. Dagtilbuddet består af 10 afdelinger hvoraf Vuggestuen Solsikken er den ene. 

Alle afdelinger har fokus på inkluderende fællesskaber og løfter opgaven med at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddet samarbejder med begge lokale skoler, Risskov Skole og Strandskolen, om at sikre god sammenhæng for børnene fra dagtilbud til skole. 

Vi arbejder ud fra Århus kommunes visioner om inkluderende stærkere fællesskaber, glade og sunde børn med selvværd, samt livsduelige kreative børn, der bliver så dygtige, som de kan.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28732
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Anne Katrine Dalsgaard Højer Pædagog Børnehuset Alsvej
Afdeling:
Vuggestuen Solsikken
Lokation: Solbakken 5, 8240, Risskov
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018