Det selvejende dagtilbud Øgaderne, søger en børnehavepædagog til afdelingen Thunfisken

Om jobbet:
Det selvejende dagtilbud Øgaderne består af Børnehuset Thunfisken og Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling i Thunfisken og tilbyder op til 37 timer ansættelse. 

I Thunfisken ønsker vi at give børnene en bred vifte af aktivitetsmuligheder, oplevelser og leg, som vi prioriterer højt. Samtidig med er nærvær og tryghed nøgleord for vores pædagogiske praksis – uden tryghed ingen læring. Derfor skal du have overblik, og have lyst til at skabe gode processer sammen med dine kolleger og børnene.

Du vil opleve at have rig mulighed for at sætte dit præg på den pædagogiske tilgang og du skal være medskaber af en god faglig børnekultur, hvor samarbejde er et nøgleord og hvor vi har fælles refleksion over praksis. 

Vi har gennem årene opbygget mange faste traditioner. Der er særlige mærkedage og arrangementer, som typisk også involverer børnenes familier. Vi lægger stor vægt på samarbejde, kontakt og åbenhed fra både forældre og personale. Vi vil gøre en forskel, så det gode børneliv, både er interessant, lærerigt, trygt og sjovt, og vores faglighed tydelig kan ses af forældre og andre samarbejdspartner. Vi har kort afstand mellem ledelsen og medarbejderne, hvilket betyder at vi er i stand til at handle hurtigt på ideer og forslag.

Thunfisken har en dejlig legeplads til gårdsiden, der er indrettet så børnene har mange muligheder for aktiviteter. Der er ligeledes mulighed for stimulering af alle sanser, motoriske udfordringer og fordybelse i små kroge. 

Din profil:


Vi søger en pædagog som:

-er anerkendende, nærværende og omsorgsfuld

-er velfunderet i sin faglighed, både skriftligt og mundtligt

-er interesseret i at udvikle pædagogisk praksis og egne kompetencer

-er tydelig og ærlig i sin kommunikation med børn, forældre og kollegaer

-både kan samarbejde og arbejde selvstændigt

- som har lyst til at investere i arbejdspladsen og har humor

Derfor skal du vælge os:
Vi lægger vægt på at have en anerkendende tilgang til hinanden – til børn, forældre og personale, og at børnene får passende udfordringer, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Vi har fokus på, at børnene oplever glæde ved at være en del af et inkluderende fællesskab og lærer at begå sig i fællesskabet. Vi lægger vægt på, at børnene bliver livsduelige og robuste, så de får oplevelsen af at kunne mestre livet på en god måde. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mai-Britt på tlf. 29209443 eller majma@aarhus.dk

Vi søger ligeledes medhjælper til begge afdelinger til ansættelse fra 1 august/september.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  30 maj 
Der vil løbende blive afholdt samtaler og gerne med ansættelse fra 1 august 2025. 

Om os

Vi er et team bestående af begge køn og vi glæder os til at få dig som kollega, hvor du er med til at bidrage til vores fælles pædagogiske praksis og det gode arbejdsmiljø.

Vi håber, du har lyst til at komme forbi og sige hej inden, så du kan se vores hus og møde personalet.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27116
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Glenn Toft Harborg Dagtilbudsleder De selvejende dagtilbud øgaderne (SDT) 51648965
2. Kontaktperson:
Mai-Britt Maagaard Nordøst Selvejende 61601169
Afdeling:
Børnehuset Thunfisken
Lokation: Thunøgade 22, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018