Om Jobbet:
I Digitalisering i Børn og Unge søger vi en dygtig specialist i data og digitalisering. Vi arbejder med data for skoler, dagtilbud, tandplejen, sundhedsplejen og klubber. Vi bruger og genbruger data for at fremstille den bedste ledelsesinformation og de bedste it-løsninger til vores ledere og medarbejdere. Vi er en stærk og dynamisk digitaliseringsafdeling – og vil gerne have dig med.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Du skal arbejde med en bred vifte af forretningsdata på Børn og Unge-området. Vi anvender og genanvender data fra vores fagsystemer hvad enten de skal omsættes til relevant ledelsesinformation eller benyttes til brugerstyring, i kontroller eller automatiseringer. Du får derfor god mulighed for at kombinere datafaglig viden med en teknisk tilgang til data.
Hvem er du?
Vi søger en person, som finder glæde i at arbejde i dybden med BI og kan se kan se potentialet i data – hvad enten det handler om at afdække problemstillinger, optimere arbejdsgange eller trimme dataflows. Samtidigt skal du kunne indgå i dialoger og behovsafklaringer med de kollegaer i organisationen, som vi laver løsninger for.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
I øjeblikket anvender vi SAS-værktøjer til vores BI-løsninger, som benyttes af alle ledere i Børn og Unge. I de kommende år skifter vi dog til en ny platform, hvor Python bliver det centrale kodesprog. Du kommer til at indgå i arbejdet med konverteringen og opbygningen af vores nye platform – og du får mulighed for at sætte dit præg på løsningen.
Om Digitalisering i Børn og Unge
Du bliver placeret i vores fagligt stærke data-team, som er en del af en digitaliseringsafdelingens 25 medarbejdere. Vi bor på Grøndalsvej i Viby J sammen med de øvrige administrative funktioner i Børn og Unge. Kulturen i Digitalisering er uformel, og du får fleksibilitet i forhold til at planlægge dit arbejde og din arbejdstid. Vi forventer til gengæld, at du er engageret og initiativrig, og at du tager ansvar for dit arbejde.
Vi bidrager til udviklingen af Børn og Unge ved at lave sikre, brugervenlige og sammenhængende løsninger. Vi bygger på data af høj kvalitet og relevans. Og vi genbruger og deler altid vores løsninger, når det er muligt ( Fra pejlemærker i Børn og Unge Digitalisering 2025).