DII Studsen – Skæring-Sølyst Dagtilbud søger en 37-timers pædagogmedhjælper

Vi søger en pædagogmedhjælper som har lyst til at lege med os og skabe gode læringsmiljøer for alle børn i vores børnehave. Selvfølgelig i samarbejde med 8 andre fantastiske kollegaer i vores børnehave.
Vi har til huse i en skøn beliggende institution med gode rammer inde og ude, med gåafstand til sportsklub, skov og strand.

Det er vigtigt for os at du vælger os til pga:

  • Vores skønne børn fordelt på 3 stuer. En gruppe med de kommende skolebørn og de to øvrige grupper med blandet 3-4-årige børn.
  • Vores faglighed og prioritering af udvikling for alle. Du skal være bevidst om hvad du kan byde ind med i forhold til målgruppen og være et ansvarligt menneske

Hvis du har et stort ønske om at arbejde med børnehavebørn, så er det måske dig vi står og mangler?
Vi har brug for en pædagogmedhjælper på 37 t. med startdato den 1. september 2026.
Det vægtes at man har interesse for området evt. via tidligere jobs el. fremadrettet uddannelse indenfor det humanitære.
Du skal dog ikke holde dig tilbage, hvis du mener du har nogle specifikke kompetencer eller kvaliteter, som du tænker går hånd i hånd med vores profil til stillingen.

Om institutionen

Vi er beliggende i et naturskønt område og består fra den 1. august 2026 af 3 vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Vi er 19 fastansatte medarbejdere, og vi er hver især tilknyttet forskellige grupper, men lægger meget vægt på fleksibilitet på tværs og den enkeltes bidrag til den fælles opgaveløsning.

Vi er en god blanding af kollegaer i forhold til erfaring, uddannelsesniveau, køn og alder, og har fokus på kvaliteten i den fælles løsning af kerneopgaven omkring børnenes udvikling og trivsel.

Om opgaven

Du vil blive tilknyttet vores Storbørnsgruppe med den kommende skoleårgang, og flere fantastiske kollegaer, som du vil skulle arbejde tæt sammen med. 
Dine arbejdsopgaver vil være meget alsidige.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med og omgås andre mennesker med smil og en positiv tilgang til de opgaver du vil møde.

Vores forventninger til dig vil være:

  • Skabe en tryg, tillidsfuld og nærværende relation til børnene 
  • Være nysgerrig og deltagende i børnenes aktiviteter og leg
  • Skabe et overblik over gruppen og det enkelte barn, så du kan bidrage med at understøtte det enkelte barn, børnefællesskaber og hele børnegruppen
  • At du er medskabende på gode rammer, med nærvær, engagement, forudsigelighed, tryghed, tillid og respekt for børn, forældre og kollegaer
  • Udvise mødestabilitet, fleksibilitet, ansvar og selvstændighed i forhold til opgaven og huset som helhed
  • At du udviser glæde, engagement og lyst til dit arbejde og er imødekommende

Hvorfor os:

Vi er en personalegruppe der vægter faglighed, engagement og udvikling højt, både for den enkelte og for hele personalegruppen.
Humor og trivsel er en vigtig del af det kollegiale arbejdsmiljø, samtidig med at vi fastholder vores fokus på børnenes læring og trivsel gennem arbejdet med kerneopgaven.

Vi vægter en anerkendende og inkluderende tilgang med plads til forskelligheder, samt at vi lærer af vores fejl i fællesskab, ved at være åbne og ærlige i samarbejdet. 
Du vil blive tilknyttet en kollega, som vil være mentor for dig i forbindelse med opstart.

Vi er i maj 2024 kommet tilbage til vores ”Hood”, som er i Studstrup. Vi er flyttet ind i en nybygget børnehaveafdeling og et gennemrenoveret hus.
Det er en kæmpe fordel at være mobil på egen cykel el. bil, alternativt kører linje 17 ad Marguerit-ruten til døren.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Er du nysgerrig og har lyst til at besøge os inde du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Laila Nielsen, 41857047 for at aftale besøg.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 18. august 2026
 
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler løbende i august.

Om os
Du kan læse mere om Studsen og Skæring-Sølyst Dagtilbud her
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31706
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Laila Nielsen Pædagogisk leder Studsen +4520533758
Afdeling:
Studsen
Lokation: Studstrupvej 11a, 8541, Skødstrup
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018