Aarhus Kommune søger en engageret og visionær afdelingsleder til Almene Boliger, som vil spille en central rolle i at forme fremtidens Aarhus. Hvis du brænder for det almene boligområde, arbejde med ledelse og at skabe konkrete resultater, er dette din chance for at gøre en forskel!
Om stillingen
Byrådet i Aarhus Kommune har besluttet, at ”Alle aarhusianere har mulighed for at bo i en god bolig i en by med social balance” – en vision, du skal stå i spidsen for at realisere.
Som afdelingsleder for Almene Boliger får du det overordnede ansvar for udviklingen af Aarhus’ mange spændende projekter inden for det almene område der tilsammen understøtter visionen om at skabe mangfoldighed i boligtyperne, tilstrækkeligt boligudbud og stærk social sammenhængskræft.
Du bliver leder for en velfungerende og fagligt stærk enhed med ni dedikerede medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen om at skabe en bæredygtig og socialt balanceret by, hvor alle har mulighed for at bo godt. Din evne til at motivere, udvikle og skabe fælles retning er afgørende for, at vi kan lykkes med vores ambitioner.
Du vil indgå i en ledergruppe med tre andre afdelingsledere og den bystrategiske chef. Samtidig får du en bred kontaktflade til eksterne samarbejdspartnere, interne kolleger og politiske aktører. Stillingen giver dig en unik mulighed for at præge Aarhus’ udvikling og sætte et varigt aftryk på byen.
Din rolle
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for:
- Tilsyn med de almene boligorganisationer
- Nybyggeri af almene boliger
- Renovering af almene boliger
- Strategisk planlægning af udviklingsplaner for udsatte boligområder i samarbejde med afdelingens projektledere
- Udlejningsredskaber i udsatte boligområder
- Bopælspligt og helårsbeboelse
- Tilsyn med sundhedsfarlige boliger
Derudover omfatter stillingen:
- Tværgående samarbejde – koordinere på tværs af afdelinger i Teknik og Miljø, øvrige magistratsafdelinger, eksterne aktører og de almene boligorganisationer.
- Hos Integration og Bydelsudvikling (Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse) er projektledelsen for udviklingen af Aarhus Kommunes udsatte boligområder forankret, derfor er de en tæt samarbejdspartner for dig.
- Kommunikation og politisk dialog – formidle projekter klart, sikre åben dialog med eksterne parter og politikere samt fungere som bindeled i kommunikationsflowet.
- Du skal kunne oversætte strategiske beslutninger til konkret handling og bringe faglige opmærksomhedspunkter ind i beslutningsprocesserne.
- Økonomistyring – håndterer budgetter og sikre effektiv opfølgning på projekter og opgaver.
- Ledelse og motivation – skabe en kultur med arbejdsglæde, trivsel og udvikling, hvor du sætter tydelige rammer, giver retning og understøtter dine medarbejderes faglige og personlige styrker.
Vi tilbyder
En unik mulighed:
- Vær med til at forme fremtidens Aarhus inden for det almene område.
- Et stærkt fagligt miljø: Samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere og lederkolleger – med højt til loftet og en uformel omgangstone.
- Indflydelse: Stor frihed til at præge dine arbejdsopgaver og projekter.
- Personlig udvikling: Fokus på din trivsel og faglige udvikling.
- Ledelsesrum: Du får muligheden for at udvikle dit eget lederskab og præge en afdeling, hvor medarbejdernes motivation, trivsel og kompetencer er i centrum.
Om dig
Vi søger en leder, der:
- Har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med byudvikling eller beslægtede områder.
- Har ledelseserfaring – eller potentiale for ledelse – og kan motivere mod fælles mål.
- Trives i en politisk ledet organisation og kan sikre fremdrift i komplekse projekter.
- Tænker helhedsorienteret og strategisk, er analytisk stærk og samtidig praktisk og løsningsorienteret.
- Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer. Har solid erfaring med forhandlinger og kan samarbejde samtidig med at fastholde politiske mål.
- Kan bevare overblikket og være fleksibel i situationer, hvor der kræves hurtig og effektiv problemløsning.
- Er energisk og vedholdende med høj arbejdskapacitet – og brænder for at skabe bæredygtige og levende byområder.
- Er en stærk kommunikator, der kan formulere sig klart både skriftligt og mundtligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Løn fastsættes efter forhandling ud fra principperne om Ny Løn.
Vi forventer tiltrædelse den 1. december 2025.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bystrategisk Chef, Bente Lykke Sørensen, på bls@aarhus.dk eller tlf. 51 57 64 18.
Vil du være med?
Send din ansøgning senest den 1. oktober 2025.
Der afholdes samtaler i uge 41, 2025.
Klik på ”Ansøg” herunder for at søge stillingen. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig og finde en ny kollega, der vil være med til at gøre en forskel for Aarhus!
Om Bystrategi
Bystrategi i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, er ofte udgangspunktet for byudviklingen i Aarhus med fokus på byliv og bykvalitet. Teknik og Miljø har ca. 1500 medarbejdere, der arbejder for attraktive og bæredygtige rammer i en vækstpræget by. Bystrategi sikrer strategisk og helhedsorienteret udvikling af kommunale og private arealer med fokus på fysiske og ikke-fysiske aspekter, der påvirker byens kvalitet. Med ca. 60 medarbejdere fordelt på seks afdelinger arbejder vi med planstrategi, kommuneplaner, bæredygtige løsninger, strategiske opkøb, arealudvikling, grundsalg og tilsyn med almene boliger. Målet er at skabe vækst og udvikle Aarhus som en bæredygtig og attraktiv by med høj livskvalitet. Områdechef: Bente Lykke Sørensen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!