Drømmer du om et job, hvor humor og fællesskab, går hånd i hånd med faglighed og refleksion. Så skal du søge et job som pædagog hos os.

Børnehuset Moltkesvej består af 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper og er en del af Viby-Rosenvang Dagtilbud.

Vi søger pt. 1 pædagog til en fast stilling i vores vuggestuegruppe. Tiltrædelse senest den 01.01.2026. Men har du lyst og mulighed for det, kan du også starte med det samme. 

Vi er delt op fysisk i to separate afdelinger, som er bundet sammen af et fællesrum i midten. Begge afdelinger har deres egen legeplads. 

Vuggestue og børnehave er af den grund adskilt af de fysiske rammer, men vi øver os i at arbejde tættere sammen. 

Så drømmer du om mange kollegaer at sparre med i hverdagen, men stadig den trygge base i en mindre afdeling kan du hos os få det bedste af begge verdener.

Børnehuset Moltkesvej er en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi – kollegaer, forældre og ledelse – arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for et værdifuldt og lærerigt børneliv med fokus på trivsel, læring, udvikling, dannelse og masser af glæde.

Vi stræber efter at sikre et stærkt læringsfællesskab, hvor vi tør sætte vores egen faglighed i spil for at sikre en højere kvalitet for børnene.

Og vi mangler dig!

Så er du en pædagog som:

- Har en ressource orienteret og relationel tilgang til mennesker, pædagogik og samarbejde.

- Har kendskab til og stor faglig interesse i at skabe et udviklende læringsmiljø for børn i alderen 0-6 år.

- Understøtter børnenes læring og aktive deltagelse dagen igennem – i planlagte aktiviteter, i hverdags rutiner og i alt det indimellem.

- Kan arbejde systematisk, målrettet og reflekteret med læreplansarbejdet og Stærkere læringsfællesskaber.

- Er opmærksom på at små pædagogiske greb kan give store resultater.

- Tydeligt viser engagement og glæde i hverdagen.

- Bidrager aktivt til samarbejdet og opgaveløsningen, og er med til at sætte en positiv dagsorden gennem åben dialog og konstruktiv sparring.

- Formår at tage lederskab i relation til den pædagogiske praksis såvel som at give følgeskab.

- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en ”holdspiller”.

- Tager ansvar for at udnytte de udviklingsmuligheder og det pædagogiske råderum, der er til rådighed for pædagogerne.

- Sætter egen faglig viden og erfaring i spil i et kollegialt fællesskab, hvor seriøst fagligt arbejde går hånd i hånd med mellemmenneskelig varme og opmærksomhed.

- Mestrer at indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

- Kan se dig selv som en del af et helt hus og kan give en hånd med i begge afdelinger hvis det er nødvendigt.

- Er stabil i fremmøde og kan dække institutionens åbningstider.

Til gengæld får du en masse gode kollegaer, som glæder sig til at blive udfordret af dine pædagogiske overvejelser og refleksioner, så vi sammen kan skabe den bedste dagligdag for børnene. 

Vi har en stærk vision for Børnehuset Moltkesvej og et ønske om et endnu stærkere læringsfællesskab.

Du får en arbejdsplads hvor vi vægter faglighed højt og hvor vi har prioriteret at have mange pædagoger ansat. Der er pt. 2-3 pædagoger i hver vuggestuegruppe og 2 pædagoger i vores børnehavegrupper. Derudover har vi en masse dygtige medhjælper. 

Så vil du have et job med pædagog kollegaer tæt på, så skal du sende en ansøgning afsted til os. 

Tag et kig på vores hjemmeside. Her kan du få et indblik i vores arbejde med stærkere lærings fællesskaber og reflekterende dialoger.

 

Vores dagtilbuddet består af 9 afdelinger. Vi har en god sammenhængskraft og tæt samarbejde mellem afdelingerne. 

Vi beskriver det som ”fælles – ikke nødvendigvis ens”.  

 

Hvis du vil vide mere om jobbet eller har lyst du til at se Børnehuset Moltkesvej er du velkommen.

Du kan kontakte Pædagogisk leder Nete Graugaard på tlf. 51488743

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  24.10.2025
Vi afholder samtaler løbende og ansætter når den rigtige kandidat melder sig. 

Om os
I børnehuset Moltkesvej har vi 90 skønne børn. Vi er pt. 22 pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat, 1 køkkendame og 1 pædagogisk leder. 

Vi er beliggende i skønne Viby, hvor vi har gode muligheder for at bruge nærområdet. Vi elsker at være på turer og er gode til at søge de gode oplevelser. 

Vi er meget optaget af at skabe gode læringsmiljøer for vores børn. Vores rum bærer derfor præg af visuel understøttelse og gode lege zoner. 

Vi har et kæmpe ude område, med legepladser fordelt hele vejen rundt om huset. 

Vi er et fælleshus som åbner og lukker sammen, men i dagligdagen er vi delt af vores fysiske rammer. 
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28533
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Nete Graugaard Pædagogisk leder Børnehuset Moltkesvej +4551488743
Afdeling:
Børnehuset Moltkesvej
Lokation: Moltkesvej 2, 8260, Viby J, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018