Om jobbet:
Vi mangler 2 pædagogmedhjælpere i vores hus, da to af vores nuværende medhjælpere skal ud og rejse. Der er tale om to faste stillinger, hvor timetallet kan diskuteres alt efter dine muligheder og behov, da vi ønsker det rigtige match til vores hus. Vi søger medhjælpere som trives med arbejdet i vuggestuen, men også kan se potentialet i at arbejde i børnehaven ved behov.
Kan du lide, når der er højt til loftet og plads til både det vilde og det stille? Ser du kvaliteten i det små og begejstres let? Så er vi sikre på, at du er det helt rigtige match til vores hus.
Stillingerne er to faste stillinger med start til hhv. 1 august og 15. august 2025.
I vores vuggestue er der 20 børn, samt 3 pædagoger og 2 medhjælpere. Vi er et meget åbent hus, hvor store og små er sammen en stor del af tiden, da vi vægter fællesskabet højt. Elverhøj har også en børnehavegruppe på 30 børn, som du som medhjælper vil lære at kende og være sammen med hen over dagen. Vi værdsætter det gode samarbejde, så derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at bidrage til et fagligt stærkt fællesskab.
Vi er en del af Holme- Rundhøj Dagtilbud.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Caroline Lundsgaard Hald på telefon+4523381245.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 27-06-2025
Vi forventer, at samtalerne finder sted d.2 juli
Om os
Elverhøj er en institution hvor fællesskabet vægtes meget højt. I Elverhøj oplever børnene at være sammen både store og små. Vi har desuden et tæt forældresamarbejde og meget engagerede forældre. Vi prioriterer nærvær og omsorg i vores dagligdag. Vi har stort fokus på legen og skaber mange rum for børns lege. Vi kan lide at være spontane og tage udgangspunkt i det der optager børnene. Du vil opleve et hus, hvor vi er meget alsidige, da det er vigtigt for os at tilbyde mange forskellige læringsmiljøer for børnene. Du vil blandt andet opleve at sang og musik er en stor del af vores fællesskab. Vi vægter at der er plads til kropslig udfoldelse både inde og ude på vores store legeplads.