Kan du lide komplekse sygeplejefaglige opgaver, stærke relationer og et arbejdsliv i balance?
Så er stillingen som sygeplejerske i Pleje og Rehabilitering, Hjemmeplejen Vestervang, måske noget for dig.
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på borgerne og følge deres forløb over tid. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor høj faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Vi arbejder med helhedspleje og tager altid udgangspunkt i det, der er vigtigt for den enkelte borger.
Med implementeringen af ældrereformen arbejder vi målrettet med helhedspleje, faste tværfaglige teams, borgernær visitation og øget selvbestemmelse. Vi søger derfor en sygeplejerske, der er nysgerrig på udvikling, trives i forandringer og har lyst til at være med til at forme fremtidens ældrepleje sammen med os.
Du får en central rolle i teamet, hvor du både arbejder selvstændigt med kliniske vurderinger og bidrager aktivt til fælles faglige løsninger. Sammen med borgere, pårørende, det øvrige civilsamfund og kolleger skaber vi sammenhængende og meningsfulde forløb, der understøtter borgernes ønsker om at leve et selvstændigt og værdigt liv.
Om jobbet:
I Sundhed og Omsorg ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Du vil primært varetage sygepleje og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode. Samtidig varetages korterevarende borgerforløb for nye borgere af Sundhed og Omsorgs sundhedsenheder.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.
Borgerforløb i hjemmeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb, hvor borgeren kan have terminalerklæring, være kroniker og/eller have multiple sygdomme. Der vil også være mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.
Vi har et særligt fokus på at have velfungerende tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte hjemmeplejeteams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter.
Dine opgaver:
Du vil arbejde med både komplekse og mere enkle borgerforløb, altid med en rehabiliterende tilgang, hvor borgeroplæring og inddragelse af pårørende er en vigtig del af arbejdet. Dine opgaver kan være at:
Du kommer til at indgå i et tværfagligt team andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte medarbejdere, ergo- og fysioterapeuter.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend.
Kandidatens profil:
Vi søger en engageret og nysgerrig kollega, som:
Personlige egenskaber:
Hos os får du mere end et job. Du får:
Vi tror ikke på perfektion. Til gengæld tror vi på faglig nysgerrighed, refleksion og modet til hele tiden at blive bedre. Derfor arbejder vi aktivt med læring, udvikling og psykologisk tryghed, så vi sammen kan skabe den bedst mulige indsats for borgerne.
Som en ekstra bonus får du frisk luft og motion i løbet af arbejdsdagen, når du bevæger dig mellem borgerne i Aarhus' lokalområder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt D. 01.10 2026, eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Lotte Lave, leder i Hjemmeplejen Vestervang
Tlf: 4185 9482
Mail: Losll@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den. 21.08 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den. 25.08 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.