Hos Grøn Drift Vest søger vi engagerede medarbejdere, der har lyst til at arbejde med grøn vedligeholdelse i Aarhus Kommune. Som en del af vores team vil du få ansvaret for en bred vifte af opgaver, herunder træplantning, træbeskæring, vanding og vedligeholdelse af Gellerup Bypark. Vi værner om vores 18.000 vejtræer og lægger stor vægt på kvalitet og faglig stolthed i alt, hvad vi gør.
Vi er et samarbejdende team på 23 medarbejdere, der støtter hinanden og arbejder tæt sammen for at løse opgaverne. Vi leder efter dig, der er god til at finde løsninger, har stærke samarbejdsevner og kan tænke kreativt. Vi sætter pris på dine idéer og alternative løsningsforslag, da de bidrager til vores udvikling og succes.
Du behøver ikke have en uddannelse inden for faget, men det er en fordel, hvis du har erfaring med grøn drift. Vigtigst af alt er, at du ser dig selv som en del af et team, der hjælper hinanden og stræber efter at levere arbejde af høj kvalitet.
Nedenstående er krav, der skal opfyldes for at komme i betragtning til stillingen:
Vi forventer, at du…
Hvad kan vi tilbyde dig
Du vil blive en vigtig del af en af landets største entreprenørvirksomheder ejet af Aarhus Kommune, med godt 200 ansatte, som står overfor en spændende omstilling, hvor målet er at blive fossilfri inden 2030. Som en del af Grøn Drift Vest vil du have mulighed for at påvirke vores kommende maskinpark og håndværktøj, da alt skal udskiftes til eldrevet.
Du vil opleve, at der er stor grad af medindflydelse og ansvar. Vores fælles morgenmøder giver mulighed for at drøfte alle relevante emner, uanset om de er store eller små, og ingen spørgsmål eller svar er uvedkommende.
Hvis der er noget specifikt, du gerne vil vide mere om, skal du ikke tøve med at kontakte os, vi ser frem til at læse din ansøgning.
Praktiske oplysninger
For yderlige spørgsmål kontakt koordinator Brian Pedersen 41 85 57 27 eller Betina Harding 29 20 86 57. Eller Teamleder Nicolas Jespersen 21 64 48 97.
Yderligere information om stillingerne
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune med tjeneste indtil videre ved Entreprenørenheden, som er en del af Teknik og Miljø.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt uden betalt frokost.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med 3F og Ny Løn.
Ansøgningsfristen er den 02.10.2024
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen ønskes besat snarest derefter.
Om os
Entreprenørenheden er en enhed i Mobilitet, Anlæg og Drift, som tilhører Magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi har ca. 200 medarbejdere ansat, der beskæftiger sig med opgaver inden for vej og grønne områder inkl. vintertjeneste. Vores medarbejdere i entreprenørafdelingen er organiseret i teams med en Teamleder for hvert team. De forskellige teams er fordelt på 3 stillepladser i byen. På hovedstillepladsen i Brabrand findes ligeledes stabsafdeling.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.