Er du en dygtig sygeplejerske? Og kunne du tænke dig at være en del af at skabe et trygt og meningsfuldt liv for beboerne på Tranbjerg plejehjem?

Om jobbet:
På Tranbjerg Plejehjem er kvalitet og beboernes trivsel i centrum. Hver dag arbejder vi målrettet for at sikre det gode borgerforløb – altid i tæt samarbejde med beboerne og hinanden. Vores sygeplejersker har et forebyggende og sundhedsfremmende blik på beboernes helbred og arbejder systematisk for at fastholde deres funktionsniveau, så de kan leve et godt og meningsfuldt hverdagsliv.

Som sygeplejerske hos os bliver du fast tilknyttet ét af vores tre huse. Her vil du indgå i et tæt samarbejde med husets ergoterapeut samt det øvrige tværfaglige team bestående af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsassistenter, plejehjemmets fasttilknyttede læge samt de øvrige kolleger på plejehjemmet.

Sygeplejerskerne varetager og koordinerer pleje og behandling i samarbejde med relevante fagpersoner. Du bidrager aktivt til at indsamle viden om beboernes sundhedstilstand gennem nær deltagelse i deres forløb og sikrer systematisk kompetenceudvikling – både for dig selv og for dine kollegaer.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne. Der arbejdes en forskudt vagt kl. 11-19 hver 3. uge. Som sygeplejerske er du desuden en del af fællesskabet i Distrikt Syd, hvor man på skift dækker 13 plejehjem i weekender og på helligdage – to sygeplejersker ad gangen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

 

Din profil:
 

  • Du brænder oprigtigt for beboernær praksis i hverdagen.
  • Du har lyst til at blive en del af et tværfagligt team, hvor beboernes ressourcer, behov og hverdag er udgangspunkt for teamets mål og samarbejde.
  • Du er fagligt velfunderet og arbejder systematisk med dokumentation og sygeplejefaglig udredning.
  • Du er engageret, nysgerrig og bidrager positivt ind i kvalitetsarbejdet.
  • Du har lyst til at være rollemodel for dine kollegaer og husets elever.

     

Derfor skal du vælge os:

  • Vi har stort fokus på faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling 
  • Du får dygtige kolleger i et miljø, hvor tværfaglighed er en naturlig del af hverdagen 
  • Vi er et uddannelsessted for sygeplejerskestuderende og SOSU-elever 
  • Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor høj sundhedsfaglig kvalitet, trivsel og arbejdsglæde prioriteres 
  • Vi har høje ambitioner for både faglighed og kvalitet i beboernes hverdag 
  • Vi giver en grundig introduktion, der understøtter gode relationer til beboere, pårørende og kolleger 
  • Vi insisterer på synlig og nærværende ledelse i alle vagter 
  • Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, triagering, forløbsmodellen, forbedringsteam, UTH og personcentreret omsorg

     

Om afdelingen:
Tranbjerg plejehjem består af 3 mindre huse med henholdsvis 26,26 og 24 beboere. Vi har dejlige rammer, som både skaber mulighed for fællesskaber, men ligeledes rolige rammer i mindre grupper.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 01.06.2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Lone Sønderholm tlf.: 41872040, Mail loson@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 27.04.2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 18.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30679
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Sønderholm Forstander Forstander Tranbjerg +4541872040
Afdeling:
Plejehjem Tranbjerg
Lokation: Torvevænget 1-3A, 8310, Tranbjerg J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018