Så er det måske lige dig, vi mangler. BørneUniverset søger pr 1. august 3 pædagogmedhjælpere, der har lyst til at lege, lære og skabe nærværende relationer med børn i vores integrerede institution.
Da flere af vores dygtige medhjælpere har søgt ind på uddannelse efter sommerferien, søger vi nu to medhjælpere til vores vuggestue og en medhjælper til vores børnehave.
Om jobbet
Som pædagogmedhjælper deltager du i aktiviteter og leg, og du er med til at skabe nærvær, glæde og gode relationer. Samtidig hjælper du med de praktiske ting i løbet af dagen – som at holde stuen indbydende og give en hånd med, hvor det er nødvendigt.
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Oftest er I to pædagoger og én medhjælper på stuen, og selvom det er pædagogerne, der planlægger dagen, er der masser af plads til dine input og idéer.
Vi gør os umage med at skabe en god arbejdsplads og vi tror på, at arbejdsglæde, trygge relationer og en god stemning smitter. Derfor lægger vi vægt på nærvær, humor og et godt samarbejde i hverdagen.
Det er vigtigt at du:
Kan være en tydelig og nærværende voksen for børnene
Har lyst til at deltage i leg, aktiviteter og samvær – både inde og ude
Kan se dig selv hjælpe med de praktiske opgaver i hverdagen
Har lyst til at skabe en tryg og overskuelig ramme sammen med dine kolleger
Er motiveret for at bidrage med gode idéer og engagement
Hvem er du?
Du behøver ikke have en masse erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og være en positiv del af deres hverdag. Vi forestiller os, at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og har mod på at lære mere undervejs. Du trives i en hverdag, hvor tingene nogle gange ændrer sig hurtigt, og hvor det er vigtigt, at vi hjælper hinanden.
Vi ser gerne, at du:
Er initiativrig og trives i en aktiv hverdag
Tør gå forrest og være et godt eksempel for børnene
Har lyst til at lege, være kreativ og bruge kroppen
Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel
Har en positiv tilgang til både børn, kolleger og forældre
Er åben for sparring og nysgerrig på at lære nyt
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: den 23. juni 2026.
I din ansøgning vil vi gerne høre lidt om:
Hvad motiverer dig til at søge stillingen som medhjælper?
Har du erfaring med børn – fx fra praktik, fritidsjob eller anden relevant erfaring?
Hvad kan du bidrage med som kollega og voksen i børnenes hverdag
Samtaler afholdes fredag den 26. juni fra klokken 11.00
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Lystrup-Elsted Dagtilbud består af 10 institutioner med i alt ca. 600 børn og 200 medarbejdere. Vi er en del af Aarhus Kommune og arbejder hver dag for at skabe trygge, sjove og lærerige fællesskaber, hvor både børn og voksne trives.
Du kan læse mere om dagtilbuddet og BørneUniverset på vores hjemmeside her