Er du klar til et ordentligt Bjørnekram?

Vi leder efter en pædagog med glimt i øjet, som elsker at lege og skabe de bedste rammer for vores vuggestuebørn.

Stillingen er på 37 timer, med tiltrædelse pr 1.12.25 eller hurtigst derefter. Vi venter dog gerne på den rette.

Hvem er vi? 

Vi er Gimlehøj, en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud. Vi er bygget sammen med Lisbjergskolen, hvor vi er tæt forbundet med vores søsterinstitution Mimershøj. (L2 kører lige til døren) Vi er to børnehuse fyldt med skøre eventyr og kreative udfordringer. Vi har to vuggestue- og to børnehavegrupper i hvert hus, og vores faciliteter inkluderer et krea-værksted, motorikrum, stillerum, og nogle helt unikke udearealer. Alt sammen for at sikre, at børnene har det sjovt og trygt, mens de dannes, lærer og udvikles.

Om jobbet: 

Vi søger en pædagog der er engageret og ambitiøs på børnenes vegne, til vores vuggestuegruppe, Bjørnene. Her bliver du en del af et stueteam på 3 og et vuggestueteam på 7, der elsker at have det sjovt og udvikle sig sammen. 

Her på Bjørnestuen skaber vi tryghed og gode relationer mellem børn og voksne. Vi er den faste klippe hvorfra Bjørneungerne kan gå ud i verden for at udforske den, for derefter at vende hjem til tryghed, opladning og trøst. Vores personale er passionerede for at støtte hvert enkelt barn og hele gruppen, og vi har altid øje for 'hele barnet' – fra deres små sejre til deres store drømme. Kom og oplev en stue fyldt med varme, omsorg og masser af plads til udvikling og leg!

I Gimlehøj hjælper vi hinanden og det giver muligheden for at skabe skønne og betydningsfulde øjeblikke for vores 0-6-årige, mens du bidrager til et super sammenhold på tværs af grupperne.

Dine opgaver:

De betydningsfulde øjeblikke: Udvikle og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der fremmer børns dannelse, læring og udvikling.

Organisere og Strukturere: Tage ansvar for både pædagogiske, administrative og praktiske opgaver og sikre en velorganiseret hverdag.

Samarbejde: Arbejde tæt sammen med dine kolleger i både vuggestue- og børnehavegrupperne, for at sikre kontinuitet og kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derudover skal du kunne rumme at være en del af en større organisation, hvor hjælp, sparring og samarbejde er en naturlig del af opgaveløsningen.

Forældreinddragelse: Engagere dig i samarbejdet med forældre og bidrage til en positiv kommunikation, relation og samskabelse.

Din profil:

Kreativ og Initiativrig: Du bringer kreativitet og nysgerrighed ind i arbejdet med børnene.

Omsorgsfuld: Du skaber trygge, omsorgsfulde, nærværende og forudsigelige rammer for børnene.

Struktureret: Du har styr på både pædagogiske, administrative og praktiske opgaver og kan holde overblikket, selv når det hele kører lidt hurtigt.

Relationel: Du er god til at skabe relationer med børn, forældre og kolleger og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Samarbejdsvillig: Du ser samarbejde som en styrke og er klar til at hjælpe dine kolleger og bidrage til det fælles mål.

Derfor skal du vælge os:

Faglig Udvikling: Vi værdsætter høj faglighed og sparrer med hinanden på tværs af stuerne. Her er altid plads til dine ideer, tiltag og pædagogiske overvejelser.

Godt Arbejdsmiljø: Vi arbejder på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til et positivt og inspirerende arbejdsklima.

Støtte og Vejledning: Vi har uddannede sprog- og motorikvejledere samt ”Legekaptajner” i dagtilbuddet der står klar til at hjælpe og understøtte det daglige arbejde med børnene. Vi er i gang med et kompetenceforløb hos Tea Thyrre, og på sigt kommer de fleste medarbejdere igennem ”Legekaptajnuddannelsen” som er en 7 dags grunduddannelse i neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP) og neuropsykologisk udviklingsleg (NPU)

Refleksion og Evaluering: Vi arbejder med refleksive dialoger og evalueringsmetoder for at styrke vores praksis. 

Hos os er der højt til loftet, rummeligt og masser af plads til dine idéer. Vi er åbne, reflekterende og bevidste om, at relation, kommunikation og samarbejde er vigtige faktorer for at lykkes i vores daglige arbejde. Vi arbejder i fællesskab for et godt arbejdsmiljø og har erfarne kollegaer, der står klar til at hjælpe. Her bliver du en del af et dynamisk og udviklende miljø, hvor vi både arbejder hårdt og har det sjovt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37  timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
 Kontakt: For spørgsmål eller en lille snak, kan du fange pædagogisk leder Lone Honoré på tlf. 41 85 72 63, send gerne en sms, hvis telefonen ikke svares. Du kan også finde mere information på Gimlehøjs hjemmeside.

Kom og vær en del af vores eventyrlige hverdag – vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 23.11.2025
 
Vi forventer, at holde løbende samtaler.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29003
Frist:
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Honoré Pædagogisk leder Gimlehøj / Mimershøj
2. Kontaktperson:
Katrine Skytte Nielsen Pædagog Børnehuset Mimershøj
Afdeling:
Gimlehøj / Mimershøj
Lokation: Jørgen Clevins Gade 29, st.tv., 8200, Aarhus N, Denmark
OM AARHUS KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.

VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018