Erfaren arbejdstidsplanlægger søges til bofællesskab

Om Jobbet:

Vil du være med til at styrke borgernes selvbestemmelse og understøtte at de har et meningsfuldt hverdagsliv? På Lisbjerghus søger vi nu en erfaren og dygtig arbejdstidsplanlægger, der gennem sikker vagtplanlægning, kan understøtte dette arbejde.

Lisbjerghus er en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV). Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at ”borgeren skal være ved roret i eget liv”. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabilitering, hvor vi har fokus på borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet.

Vi søger en arbejdstidsplanlægger med social- eller sundhedsfaglig baggrund, og som har god erfaring med vagtplanssystemet OPTIMA. 

Som vagtplanlægger er din vigtigste opgave at sikre, at der er de rette medarbejdere på arbejde, så vi kan løse kerneopgaven – at støtte borgerne i at leve så selvstændigt, trygt og meningsfuldt et liv som muligt på trods af deres forskellige funktionsnedsættelser.  

Derudover skal du sikre at dine kollegaer kan få privatliv og arbejdsliv til at balancere, herunder ferieafvikling og sygdomsdækning, så du skal have øje for at den bedste vagtplan opstår i balancen mellem kompetencer og drift. 

Vi forventer at du er hurtig til at sætte dig ind i regler omkring arbejdstid, overenskomster og at du har kendskab til lovgivningen om vagtplanlægning generelt. 

Som vagtplanlægger bliver du en del af CSV´s arbejdstidsplanlæggernetværk med kollegaer fra andre botilbud.

Samtidig med rollen som arbejdstidsplanlægger, forventer vi at du gennem en helhedsorienteret tilgang, understøtter botilbuddets pædagogiske indsatser, herunder at varetage omsorgs- og sundhedsfaglige opgaver bl.a. i morgenoptag. Ligeledes forventer vi at du aktivt bidrager ved botilbuddets møder med dine faglige overvejelser.  

Du kommer til at dele kontormiljø med botilbuddets sundhedsfaglige koordinator. 

Arbejdstidsplanlægning på Lisbjerghus sker i tæt samarbejde med afdelingsleder og teamet for arbejdstidsplanlægning og koordinering, som også vil give dig en grundig oplæring i arbejdsopgaverne.

Vi søger en kollega, der:

  • Har god erfaring med vagtplanlægning 
  • Har solidt kendskab til vagtplanssystemet Optima 
  • Er løsningsorienteret, kan tænke kreativt og se muligheder, når det brænder på.
  • Kan fastholde reglerne omkring byt og ændring af arbejdstider ift. sine kollegaer.
  • Kender overenskomstreglerne 
  • Kan sikre en god fordeling i vagtplanen, så kollegaernes privatliv og arbejdsliv kan balancere.
  • Kan se værdien i tæt kontakt med botilbuddets kollegaer ift. planlægning og dagligdagens struktur ift. vagtplaner.
  • Ikke er bange for at sige fra, når det er nødvendigt.
  • Er klar på et tæt samarbejde med afdelingsleder.
  • Kan arbejde ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang 
  • Ser borgeren som en erfaringsekspert, og anerkender dette som en central del af samarbejdet. 
  • Byder ind med faglige refleksioner, er faglig nysgerrig og har lyst til at udvikle sig sammen med os og borgerne. 
  • Ser muligheder i det enkelte menneske og kan arbejde struktureret og tydeligt.
  • Besidder høj selvstændighed indenfor rammen
  • Er robust, mødestabil og har god humor
  • Det vil være en fordel med kendskab til målgruppen 

Derfor skal du vælge os:

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med recovery-orienteret rehabilitering, hvor vi dagligt understøtter borgerne i at tage roret i eget liv – med udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme

Hvad kan vi tilbyde:

  • En dejlig og alsidig borgergruppe
  • Et godt og respektfuldt pårørendesamarbejde
  • En udviklingsorienteret personalegruppe med dygtige kollegaer, som vægter det gode kollegaskab og arbejdsmiljøet højt.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt værdigrundlag med udgangspunkt i Fælles Faglig Fundament
  • En kultur, hvor borgerens perspektiv er med i alt hvad vi gør. 
  • Nyudvikling af organisationen, hvor borgernes stemme og udvikling kommer i første række. 
  • En grundig oplæring ved TAK-teamet
  • Et godt netværk med andre arbejdstidsplanlæggere
  • Mulighed for relevante kurser
  • En god oplæring i bofællesskabet og vores dejlige borgere
  • Hjælpsomhed, god humor og højt til loftet
     

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Anja Dissing, afdelingsleder

Tlf.nr.: 41854835 (mellem kl. 15-16)

anjdi@aarhus.dk 

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 24.03.26 kl. 00.00

Samtaler forventes afviklet fredag d. 27.03.26 mellem kl. 08.00-15.00

Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

24-03-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30357
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Anja Dissing Afdelingsleder CSV Lisbjerghus Leder +4541854835
Afdeling:
CSV Lisbjerghus Leder
Lokation: Marie Belows Vej 6, 8200, Aarhus N, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018