Om jobbet:
Hvis du vil være en del af et stærkere læringsfællesskab, og en arbejdsplads i rivende udvikling og forandring - så skal du søge denne 32 timers stilling ved UngiAarhus VEST, som pædagog i Sabro Fritidsklub og Ungemiljø.
Vi tilbyder:
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.
Hvem er vi?
Sabro fritidsklub og Ungemiljø er en del af UngiAarhus VEST, som består af Fritidsklubber, Ungemiljøer, Legepladser og en Ungdomsskole. Sabro Ungemiljø og fritidsklub har ca. 100 medlemmer hvoraf de 25 er medlemmer i vores Ungemiljø. Målgruppen har en bred mangfoldighed i forhold til interesser og nysgerrighed på livet. Klubberne ligger på to matrikler. Fritidsklubben er beliggende på en skøn matrikel med mange udendørs aktivitetsmuligheder nær Sabro skole, mens
Sabro Ungemiljø er beliggende i en lille hyggelig bolig på Sabro Korsvejskolen.
Dine pædagogiske opgaver vil kunne være i både vores fritidsklub og i ungemiljøet. Du vil komme til at arbejde som kontaktpædagog i øjenhøjde med en fantastisk børnegruppe samt bidrage med meningsfulde aktiviteter både i små og store fællesskaber.
Vi er netop ved at udvikle vores pædagogiske retning og kultur, da vi stort set er et nyt team og det kan du blive en del af. Vi er meget optaget af at skabe en eftertragtet klub, hvor så mange børn og unge ønsker at komme. Derfor vil du ankomme i en tid, hvor vi er nysgerrige på praksis og undersøgende på, hvordan vores klub skaber deltagelsesmuligheder, udvikling og trivsel for flest mulige børn og unge i Sabro. Bliver du vores nye kollega, vil du have mulighed for at få indflydelse på klubbens ramme og pædagogiske udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog, 32 timer/ugen, med ansættelse pr 1. marts efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder, Christina Pedersen chlp@aarhus.dk
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klubben og Ungemiljøet Sabro
Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30. januar 2026
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 9. februar 2026
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk