Om jobbet:
Hvis du vil være en del af et stærkere læringsfællesskab, og en arbejdsplads i rivende udvikling og forandring - så skal du søge denne 30 timers stilling ved UngiAarhus VEST, som pædagog i Sabro Fritidsklub og Ungemiljø.
Vi tilbyder:
Hvem er du:
Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.
Hvem er vi:
Sabro fritidsklub og Ungemiljø er en del af UngiAarhus VEST, som består af Fritidsklubber, Ungemiljøer, Legepladser og en Ungdomsskole. Sabro Ungemiljø og fritidsklub har ca. 100 medlemmer hvoraf de 25 er medlemmer i vores Ungemiljø. Målgruppen har en bred mangfoldighed i forhold til interesser og nysgerrighed på livet. Fritidsklubben er beliggende på en skøn matrikel med mange udendørs aktivitetsmuligheder som f.eks. cykelværksted, rulleskøjter, bålsted og klatring.
Sabro Ungemiljø er beliggende i en lille hyggelig bolig på Sabro Korsvejskolen, hvor der er en tilhørende have, en krea-container, fodboldbaner, gamerlokaler, og gode hal faciliteter.
Dine pædagogiske opgaver vil være i både vores fritidsklub og i ungemiljøet. Du vil komme til at arbejde som kontaktpædagog i øjenhøjde med en fantastisk børnegruppe samt bidrage med meningsfulde aktiviteter både i små og store fællesskaber.
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog, 30 timer/uge. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder, Christina Pedersen: chlp@aarhus.dk,
eller konstitueret Pædagogisk leder, Sarah Bie sarbie@aarhus.dk
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klubben og Ungemiljøet Sabro
Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24. august 2025
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 29. august 2025
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk