Erfaren konsulent med politisk tæft til rådmands- og direktørbetjening i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Kunne du tænke dig at bringe din erfaring i spil i betjeningen af den politiske og administrative topledelse i Danmarks største social- og beskæftigelsesforvaltning? Og har du mod på at indgå i den spændende udvikling, som Sociale Forhold og Beskæftigelse skal igennem i de kommende år?

Så er stillingen som politisk konsulent i kontoret ’Strategi, Sekretariat og Kommunikation’ på Danmarks smukkeste rådhus i hjertet af Aarhus noget for dig. Vi søger en kollega til sekretariatsbetjening af rådmanden og direktøren fra 1. marts 2026. 

I ’Strategi, Sekretariat og Kommunikation’ er vi bindeleddet mellem den øverste ledelse og vores store organisation. Vi har en afgørende rolle i at understøtte rådmanden og direktionen i at sikre omsætning af de politiske og ledelsesmæssige beslutninger. Samtidig har vi en rådgivende funktion, hvor vi arbejder for at styrke organisationens strategiske muskel.

Vi arbejder på et område, hvor bevågenheden er stor: Fra en beskæftigelsesreform til børn i mistrivsel, fra misbrugs- til handicapområdet, fra bandekriminalitet til hjemløse. Der er stor efterspørgsel efter dine evner og hjælp. Derfor er det vigtigt, at du befinder dig godt i krydsfeltet mellem politik og organisationsforståelse. At du kan hæve blikket, se perspektiverne, forstå den politiske kontekst og sætte din erfaring i spil.

 

Om opgaverne og kontoret:
Du bliver ansat i en spændende periode, hvor vi står midt i implementering af en beskæftigelsesreform, et forår hvor en ny rådmand sætter sig i stolen og en igangværende proces, hvor social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus skal geare sig til fremtiden. 

Dine opgaver vil derfor være en kombination af klassisk sekretariatsbetjening, og det mere politisk strategiske linjer, hvor det handler om at omsætte politiske mærkesager til konkret forandring.
 

Dine opgaver vil blandt andet være, at:

  • kvalificere materiale til rådmand og direktion, herunder dagsordensbemærkninger, talepinde, sagsfremstillinger mm. 
  • have en central rolle i Sociale Forhold og Beskæftigelses løbende opkvalificering af bedre beslutningsoplæg ved hjælp af Slotsholmmetoden
  • varetage klassisk sekretariatsbetjening, bl.a. i rollen som referent på direktionsmøder
  • udarbejdelse af talepinde, oplæg og præsentationer for rådmand og direktør
  • påklæde rådmanden i vanskelige sager med politisk og mediemæssig bevågenhed
  • bidrage i udviklingen og omsætning af politiske mærkesager, som skaber konkret forandring til fordel for borgerne i Aarhus på beskæftigelses- og socialområdet
     

Om dig:
Du vil ofte være topledelsens stemme udadtil i organisationen, hvorfor det er afgørende, at du er en dygtig formidler og naturligt tager ansvar på dig. At skabe og vedligeholde relationer er en vigtig evne i jobbet. 

Vi forventer, at du:

  • har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling
  • har en relevant akademisk uddannelse, som har styrket din analytiske kapacitet, din politiske tæft og din strategiske forståelse
  • har en veludviklet kritisk sans og er en skarp formidler både mundtligt og på skrift
  • trives i det uforudsigelige – både når opgaver ændrer sig med kort varsel, men også når vi står i store organisatoriske forandringer
  • er proaktiv og på forkant. Og tager selv initiativ til at følge op på det, du kan se, at organisationen har brug for
  • har kant uden at være kantet – du tør sætte din faglighed i spil og udfordre, men med en veludviklet sans for det relationelle


Vi kan tilbyde:

  • Et attraktivt job i krydsfeltet mellem sekretariatsbetjening, politik og presse
  • Et udviklende arbejdsliv, hvor du kan sætte din faglighed og ambitioner i spil på et vigtigt område
  • En spændende arbejdsplads helt tæt på det politiske maskinrum på Rådhuset i Aarhus
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er lige så vigtigt som de faglige ambitioner. Vi har en uformel omgangstone, og vi kan selv i en travl hverdag tage os tid til at teste Aarhus midtbys lokale bagværk

I kontoret for Strategi, Sekretariat og Kommunikation får du 13 gode kollegaer. Vi består af en god blanding af sekretærer, politiske konsulenter og kommunikatører. Kontoret er forankret i stabsfunktionen Organisation og Ledelse, som også består af et HR-kontor og et kontor for integration og bydelsudvikling.


Praktisk:
Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Brøgger på 20229526 eller jacbr@aarhus.dk 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Jobbet er en fastansættelse på 37 timer om ugen med tiltrædelse fra 1. marts 2026.

Din arbejdsplads bliver på Aarhus Rådhus, men du vil også skulle deltage i møder, arrangementer, mm. på lokale arbejdspladser i organisationen.
 

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at høre dit bud på, hvordan du vil sætte dine personlige og faglige kompetencer og erfaring i spil og gøre et godt hold endnu bedre.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag d. 14. januar 2026 kl. 23.59 og forventer at afholde 1. samtale mandag d. 19. januar 2026 og evt. 2. samtale fredag d. 23. januar 2026, hvor der vil være en mindre case-opgave. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge jobbet uanset personlig baggrund. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

14-01-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29441
Frist:
Tiltrædelse: 01-03-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Jacob Brøgger Specialkonsulent MSB Ledelsessekretariat og Organisation +4520229526
Afdeling:
MSB Ledelsessekretariat og Organisation
Lokation: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018