Om jobbet:
Plejehjemmet Madsbjerg søger 1 ergoterapeut
Vi søger 1 ergoterapeut i et barselsvikariat, der selvstændigt mestrer at varetage de terapeutiske opgaver som træning, screeninger og vurderinger hos beboerne.
Stillingen dækker det terapeutiske arbejde hos beboerne samt understøttelse af faglighed i hverdagen i plejen.
Som en del af et velfungerende team af sygeplejersker, fysioterapeuter og en ergoterapeutkollega på få timer, vil du være med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i borgerforløbene. Vi har fokus på beboernes trivsel og livskvalitet, kompetenceudvikling af personalet og systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation i løsningen af vores kerneopgaver.
Vores vision:
Vi har en vision om at (for)blive Aarhus’ bedste plejehjem – både for beboere, pårørende og medarbejdere.
Dette mål vil vi bl.a. opnå gennem oprigtig omsorg for beboerne; en god, konstruktiv og ligeværdig dialog med både beboere og pårørende, der sikrer tryghed, handlefrihed, og et godt hjem som kan give en meningsfuld hverdag for alle beboere på Madsbjerg.
Vi arbejder med ledelsesmæssig inddragelse af alle medarbejdere, med fokus på den enkeltes kompetencer, faglighed, ønsker og ressourcer.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være primært i dagvagt på hverdage – men ved weekendvagt ved behov. Ligeledes skal der forventes fremmøde i aftenvagterne, ved undervisning – eller særlige beboerbehov.
Din profil:
Uddannet ergoterapeut
Du er fagligt velfunderet og ønsker at være med til at kompetenceudvikle – både dig selv og dine kolleger.
Du arbejder selvstændigt og har samtidig gode samarbejdskompetencer og er en teamplayer.
Du kan lide at vejlede, så dine kolleger kan yde kvalificeret hjælp og omsorg hos beboerne.
Du har et positivt livssyn og er positiv og anerkendende i din tilgang til beboere og til kolleger.
Du arbejder aktivt med læring, refleksion og kvalitetsforbedringer i hverdagen.
Du har gode formidlingsevner og dokumenterer struktureret og fyldestgørende.
Du er måske nyuddannet og har masser af gå-på-mod.
Derfor skal du vælge os:
Vi vil tage godt imod dig og gøre alt for, at du føler dig tryg – hos os er der plads til at være ny.
Du bliver hørt, inddraget og anerkendt.
Dine kolleger er omsorgsfulde og imødekommende. De er fagligt dygtige, engagerede og brænder for deres fag.
Vi værner om vores gode arbejdsmiljø. Her er der ”højt til loftet”. Grin og humor værdsættes.
Vi tager individuelle hensyn, så der er harmoni og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi tilstræber til stadighed at forbedre vores høje faglige kvalitet.
Der er strukturerede møder med de øvrige terapeuter i Syd, som også kan kontaktes ved behov for sparring – du er ikke alene.
Om afdelingen:
Madsbjerg er et plejehjem i område Syd med plads til 60 beboere.
Personalet er fordelt i tre teams med 20 beboere i hvert team. Du bliver tilknyttet alle teams, en uge ad gangen i hvert team, hvor du deltager i teamet med terapeutiske opgaver samt plejeopgaver. Akutte og opfølgende opgaver i de to andre teams skal naturligvis prioriteres.
Plejehjemmet Madsbjerg er et uddannelsessted (studie-unit) for social-og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt for sygeplejestuderende. Herudover er der tilknyttet frivillige, som arrangerer aktiviteter og sørger for gode oplevelser for beboerne.
Selve plejehjemmet er smukt beliggende i et stort grønt område med mange stisystemer, som bl.a. fører til de lokale indkøbsmuligheder. Plejehjemmet har en fin terrasse, som ligger ud til et hyggeligt gadekær. Til Madsbjerg hører også to dejlige gårdhaver, og inden for er der aktivitetsrum, frisør og biograf.
Der er gode og gratis parkeringsmuligheder og busforbindelser lige til døren.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.06.2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ugentligt timetal: 37 eller efter ønske
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander:
Ulla Merete Bachmann på tlf: 29208039 eller mail: bmul@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23.04.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.