Om jobbet:
Sundhedsenhed Fuglebakken søger en ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer.
Vi søger en ergoterapeut med kompetencer og interesse for at arbejde med rehabilitering samt forløb under Ældreloven (ÆL), hvor helhedspleje er i fokus. Det drejer sig om individuel undersøgelse, udredning, vejledning og træning efter §86 SEL og § 140 SUL samt tildeling af §83 og §83a.
Du vil blive forløbsansvarlig på rehabiliterende borgerforløb for hjemmeboende borgere i området. Det er med udgangspunkt i borgers ressourcer og foregår primært i borgers hjem i tæt samarbejde med fysioterapeuter, sygeplejersker og SOSU’er. Du vil opleve en stor grad af diversitet ift. arbejdsopgaver samt borgergrundlag i området, der dækker Vestervang, Fuglebakken og Hasle.
Arbejdet tilbyder og forudsætter stor grad af planlægning, selvstændighed og ansvar, hvor der i dagligdagen prioriteres både tværfaglig og monofaglig sparring med kollegaer samt fokus på relationel koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du skal kunne lide at udvikle dig, og have nye borgerforløb. Der vil være en stor grad af dokumentation og udvikling af praksis i samarbejde med borgere og dine kolleger.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Vi er et stærkt og kompetent tværfagligt team med et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og omsorg for hinanden og hinandens forskelligheder er i fokus. Vi er et stabilt og energisk team med plads til humor i hverdagen. Du vil opleve en stor grad af indflydelse på dine opgaver og mulighed for at udvikle dig.
Vi indgår i et tværfagligt team med ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, diætister og socialsygeplejersker, hvor rehabilitering, faglighed og kvalitet i meningsfulde borgerforløb er hele vores fælles omdrejningspunkt.
Vi søger derfor en ergoterapeut, som kan indgå i teamet med positiv og nysgerrig energi.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1/6 - 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Pernille Rask på raskper@aarhus.dk eller telefon 30370142 hverdage i tidsrummet 9-14.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 20.04.2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler fredag den 24. april 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.