Er du optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge? Vil du være med til at skabe muligheder, der hjælper børn og unge på vej til uddannelse og beskæftigelse? Motiveres du af at arbejde ’i marken’ og få ting til at ske? Så er stillingen som erhvervsplaymaker måske noget for dig?
Børn og Unge søger en konsulent med en stærk faglig profil, der kan indgå i Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF). PUF er en central afdeling i Børn og Unge, som leverer faglig understøttelse og sparring af høj kvalitet til dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Du vil indgå i et opgavefællesskab i sektion Fritid, Uddannelse og Forebyggelse (FUF) med dygtige og engagerede kolleger. Du skal både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger understøtte skolerne i arbejdet med at give elever i folkeskolen Udsyn mod Arbejdsliv.
Arbejdspladsen er i Børn og Unge, Grøndalsvej 2 i Viby J. Der vil være meget udgående arbejde, hvorfor kørekort og bil er en forudsætning for at indgå i stillingen.
DET TILBYDER VI DIG
Med afsæt i forskning, viden og anbefalinger på området skal du arbejde med, at Udsyn mod Arbejdsliv i fagene og i Uddannelse og Job fra 1.-9. klasse øger børn og unges bevidsthed om egne uddannelses- og jobmuligheder.
Du skal arbejde med sammenhængen mellem skole, uddannelse og beskæftigelse og styrke børn og unges faglige læring og motivation gennem praksisfaglig undervisning og aktiviteter. Det skal give børn og unge fortrolighed med erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer og praktisk indsigt i deres uddannelser og jobmuligheder.
Som led i folkeskolens kvalitetsprogram træder juniormesterlæreordningen i kraft fra august 2025. I Aarhus Kommune udmøntes juniormesterlæreordningen med en lokal model, der giver den enkelte skole mulighed for at tilrettelægge juniormesterlæren med afsæt i elevens nærmiljø med central understøttelse. Den centrale understøttelse skal skabe fælles rammer og vilkår samt yde lokal sparring i forhold til skolernes håndtering af ordningen.
Juniormesterlæreordningen skal bygge ovenpå og hænge tæt sammen med Udsyn mod Arbejdsliv.
SOM ERHVERVSPLAYMAKER SKAL DU
KRAV TIL STILLINGEN
DINE PERSONLIGE KOMPETENCER
DET DU BLIVER EN DEL AF
Som erhvervsplaymaker får du en hverdag, hvor du ofte vil arbejde ’i marken’, og samarbejde med skoler, virksomheder, erhvervsuddannelser og med arbejdsmarkedets parter.
Organisatorisk placeres funktionen i Magistratsafdelingen for Børn og Unge med tilknytning til Pædagogik, Undervisning og Fritid, som beskæftiger sig med børn og unges læring og udvikling fra 0-18 år. Her bliver du en del af et fagligt miljø omkring udskoling og overgang til ungdomsuddannelse. Du refererer til Elin Poulsen, der er sektionsleder for Fritid, Uddannelse og Forebyggelse, og du kan altid hente sparring til dine opgaver hos dine kolleger i Børn og Unge.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge som erhvervsplaymaker med aflønning i overensstemmelse med gældende overenskomst og forventet tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elin Poulsen på telefon+4521843870.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 04-04-2025 12:00
Vi forventer at afholde samtale tirsdag den 8.april 2025.