Ernæringsassistent med koordinerende funktioner i det samlede køkken-team og mellem plejehjemsafdelingerne i Plejehjemmet Thitshus.

Om jobbet:

Er du uddannet ernæringsassistent, kok eller har anden kostrelevant uddannelse og brænder for at tilberede mad så skal du læse med her: 

På Plejehjemmet Thitshus er vi ved at sætte et helt nyt hold i køkkenet. Vi søger derfor nye kolleger der brænder for at lave mad og som ikke er bange for at gå nye veje.  Lyder det som noget for dig? – så glæder vi os til at læse netop din ansøgning.

Vi søger en ny kollega med ernærings- eller anden mad-faglig baggrund til vores køkken. Stillingen omfatter en koordinerende funktion for det samlede køkkenteam. Funktionsbeskrivelse for den koordinerende funktion kan læses i bilag

Teamets primære fokus er på planlægning og tilberedning af mad til plejehjemmets beboere med udgangspunkt i årstidens råvarer og klimavenlige kost. Din arbejdsdag vil være præget af høj grad af fleksibilitet, selvtilrettelæggelse af opgaverne og ansvar, når du sørger for, at vores beboere får nærende og velsmagende måltider.

Som en del af køkkenteamet bliver du en del af det tværfaglige team på plejehjemmet. I teamet forventes du at tage aktiv del i at finde de gode løsninger, sætte fokus på faglighed, kvalitet, nytænkning samt være en god kollega, der bidrager med godt humør til fællesskabet. Vi arbejder for en læringskultur og insisterer på at være dygtige sammen. Vi vælger altid dialog og kommunikerer i en ordentlig tone.

 

Du skal søge stillingen fordi:

  • du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
  • du forstår, hvad duften af mad betyder for beboerne
  • du elsker at arbejde selvstændigt og vil gerne have mulighed for at sætte dit præg på køkkenet
  • Du har pædagogiske evner og formår at tage en koordinerende funktion i teamet
  • Du taler pænt og anerkendende til dine kolleger, selv når der er travlt og dagen ikke går som planlagt.
  • du motiveres af at være en del af et hus med høj faglighed og godt humør, og være med til at skabe dejlige måltider og et godt hverdagsliv for husets beboere


Jobbet indeholder bl.a.:

  • Opgaver jvf. funktionsbeskrivelsen – se bilag
  • samarbejde med kolleger i forhold til beboere som er småt spisende eller har dysfagi
  • at lave mad fra bunden efter beboernes ønsker og behov
  • at have fokus på økologi, bæredygtighed, klimavenlighed og en sund økonomi
  • medansvar for indkøb og sikring af variation i menuplaner
  • deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet
  • overholdelse af egenkontrol herunder rengøring af køkken, opvask samt gulvvask

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Det forventes, at du indgår i både i dag- og aftenvagt til understøttelse af arbejdsgange i køkkenet. Du skal forvente at arbejde fortrinsvis hver 5. weekend og 1-2 gange ugentligt til kl. 18.00.


Kandidatens profil:

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet ernæringsassistent, kok eller har anden kostfaglig uddannelse
  • har kendskab til målgruppen og trives med tæt kontakt til beboerne og deres pårørende
  • forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt og skabe klimavenlig kost
  • er god til at planlægge og lave opgaver som menuplaner, egenkontrol, rengøring og indkøb
  • kan producere mad af god kvalitet med blik for økonomi, ernæring, økologi og bæredygtighed
  • trives med at arbejde selvstændigt og kan samarbejde godt med andre
  • kan lære fra dig og vejlede kolleger inden for egenkontrol
  • kan bidrage til vores samarbejdende kultur med fokus på tillid, åbenhed og læring
  • kan bidrage løsningsorienteret til vores fortsatte udvikling og vil være med til at prøve nyt
  • har overblik og kan udvise høj grad af fleksibilitet med en positiv tilgang til opgaverne
  • er udadvendt med et godt humør og let til smil
  • er ansvarsfuld og dedikeret for den samlede opgaveløsning

 

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • et introforløb med makkerordning
  • regelmæssig kompetenceudvikling
  • tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger
  • et team hvor vi taler med hinanden og ikke om hinanden
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte
  • en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby, hvor vi tilstræber at bidrage til aktiviteter på tværs af hele huset jf. vores vision

 

Plejehjemmet Thitshus er en del af Generationernes Hus som er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler. 

Der er gratis indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 3A kører til Ø. 

Der er mulighed for parkering via bruttolønsordning, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/ og (www.aarhus.dk/kaerligkommune)

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Det forhandlede tillæg for den koordinerende funktion er årligt 13.700kr (06-niveau). Læs mere her: https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/ff9003be-bb05-4bba-ae87-91e2d06256bb/shared-access-keys/uf3pf66femupl3elza72t51iisrewmxsx1mtdzeh69sw5uasliyguqwixkb1bxtr 

 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Viceplejehjemschef Anne Thormann på tlf. 4185 5151 eller mail maanth@aarhus.dk

 

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2026 kl. 23.59.
Ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer skal vedlægges for at komme i betragtning til stillingen.

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29457
Frist:
Tiltrædelse: 01-03-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Anne Thormann Viceplejehjemschef Viceplejehjemschef +4541855151
Afdeling:
Plejehjem Generationernes Hus 3
Lokation: Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018