Ernæringsassistent til Center for Forsorg 37 timer/uge pr. 1. august 2026

Brænder du for god og ernæringsrigtig kost, og motiveres du af at gøre en forskel for samfundets mest udsatte borgere? Trives du med ansvar, faglig indflydelse og muligheden for både personlig udvikling og et stærkt fællesskab?

Om jobbet 
CF Service er en del af Forsorgshjemmet Østervang i Center for Forsorg. Vi producerer ernæringsrigtig kost til vores udsatte beboere, der ofte er i ernæringsrisiko på grund af manglende kostindtag, vægttab og misbrug. Vores måltider har fokus på højt indhold af fedt, protein, vitaminer og mineraler uden at gå på kompromis med smag, kvalitet og bæredygtighed. Vi arbejder målrettet med klimavenlig kost, reduktion af madspild og anvender 65–75 % økologiske råvarer i tråd med Aarhus Kommunes visioner. Vi har opnået det Økologiske Spisemærke samt et klimatal på under 2,0.

Hvad får du?
I CF Service bliver du en del af et team med 16 engagerede kolleger fordelt på køkken- og rengøring. Hos os er der flade strukturer, medledelse i opgaverne og stor tillid til den enkelte medarbejders faglighed og medansvar i opgaveløsningerne. Vi løfter i flok og arbejder med:

  • Medbestemmelse og faglig indflydelse i hverdagen
  • Ansvarlighed i opgaveløsningen – vi ejer opgaverne sammen
  • Udvikling og læring, både individuelt og i fællesskab
  • Et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel.

Du får mulighed for at sætte dit præg på køkkenets udvikling, og du vil være med til at forme praksis i hverdagen. Vi tror på den bedste kvalitet, når alle bidrager aktivt til fællesskabet.

Hvad skal du lave?
Du får en central rolle i den daglige drift og udvikling af køkkenet. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Produktion af varme og kolde retter, salater, bagværk og desserter
  • Planlægning af menuer og varebestilling
  • eSmiley – digital fødevaresikkerhed
  • Tovholderrolle ift. økologi, klimakost og reduktion af madspild

Mødetider
Din arbejdstid er kl. 6.30–14.00. Weekendvagt hver 4. weekend, helligdage fordeles i fællesskab i teamet.

Din profil
Du er uddannet ernæringsassistent eller har anden relevant kostfaglig baggrund, og du trives med ansvar og medledelse i opgaveløsningen. Derudover er du:

  • fagligt stærk med solide kompetencer inden for kostfremstilling og ernæring
  • fagligt stolt, engageret og motiveret af løbende udvikling
  • god til at dele viden, lære fra dig og indgå i et tæt samarbejde med kolleger
  • fortrolig med elektroniske systemer til bestilling, information og kassebetjening

Derfor skal du vælge os
At arbejde med udsatte borgere er meningsfuldt, varieret og til tider uforudsigeligt – ingen dage er ens. Til gengæld får du et job, hvor dit arbejde gør en reel forskel, og hvor fællesskab, ansvar og anerkendelse er grundsten. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når:

  • medansvar og samhørighed er en del af kulturen
  • samarbejde er vigtigere end hierarki
  • din faglighed bliver værdsat og din stemme bliver hørt

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Laila Wiese Akselsen kontaktes på tlf. 21401255. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ansøgningsfrist: Fredag den 19. juni 

Ansættelsessamtaler: Onsdag den 24. juni

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale. 

Ansøgning 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os 
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellige former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110,107, 85 og 85a.

  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

19-06-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31362
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Laila Wiese Akselsen Afdelingsleder CF Service Leder +4521401255
Afdeling:
CF Service
Lokation: Trankær Mosevej 25, 8310, Tranbjerg J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018