Opgang til Opgang i Gellerup søger 1 familierådgiver 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Kort om Opgang Til Opgang:
Indsatsen har en kombineret metodisk tilgang, der dels tager afsæt i relationel velfærd, dels et helhedsorienteret og tværprofessionelt perspektiv og dels Job First. Formålet er, at vi via en helhedsorienteret og relationel velfærdsindsats samarbejder med familierne om at skabe markante og blivende forandringer. Det handler om at give ledige forældre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, at få flere unge i uddannelse og fritidsjob, at fastholde flere børn i den gode skolegang, at rådgive og hjælpe familierne, hvis der er/opstår udfordringer, at hjælpe med at komme i gang i nye fællesskaber og foreningsliv – og derfor helt generelt forbedre både børnenes og de voksnes trivsel og sundhed og dermed familiens fremtidige livsmuligheder.
Da der således er mange faglige fokusområder, indebærer dette også, at vi både arbejder i et forebyggende, udredende/understøttende og fastholdende perspektiv.
Indsatsens fundament er det tværfaglige team, som består af 10 medarbejdere fra børn & unge-, sundheds-, beskæftigelses-, social/familie- og fritidsområdet og vi arbejder løbende med 75 familier, som er bosat i området.
Medarbejderne har myndighedsansvar på alle faglige områder.
Dine opgaver vil være todelte
- du skal både bruge din faglighed til at varetage opgaver i.f.t. sikre børnenes trivsel – særligt i.f.t. myndighedsopgaver der har afsæt i barnets lov eller serviceloven
- samtidig vil du, sammen med en makker, blive tovholder for ca. 15 af familierne i indsatsen og dermed have det overordnede ansvar for de opgaver, familierne ønsker hjælp til. Selvom I ikke nødvendigvis selv skal løse alle opgaverne, er det jeres ansvar at række ud til de rette kolleger eller eksterne samarbejdspartnere, der kan bistå med opgaveløsningen, hvis I ikke selv har de nødvendige kompetencer.
Din profil:
Faglige kompetencer som familierådgiver:
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver/socialformidler og at du har erfaring med myndighedsarbejde på børn- og ungeområdet og dermed har viden om:
- At arbejde med fokus på forbyggende og tidlig indsats
- Håndtering af underretninger i eksisterende sager
- Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
- Afklaring af støttebehov efter Barnets Lov/Servicelovens bestemmelser
- Udarbejdelse af handleplaner og iværksættelse af opfølgninger på foranstaltninger
- Tværfagligt samarbejde på tværs af Kommunens magistrater – herunder fokus og engagement i tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud og klubber i lokaldistrikterne
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Aarhus kommune og erfaring med at arbejde i Modulus.
Personlige kompetencer:
- Du er modig – både i.f.t. de faglige opgaver, men også i.f.t. at blive udfordret på forskellige faglige perspektiver
- Du har solide relationelle kompetencer – du er oprigtigt åben, undrende og nysgerrig på andres perspektiver, både borgernes og kollegernes og du skal kunne sætte dig i deres sted.
- Du har stærke koblingskomptetencer - du skal ville investere i at indgå i et forpligtigende samarbejde med andre fagligheder, så den samlede kvalitet af jeres indsatser øges og du skal have sproglige evner, så du formår at forklare din kernefaglighed til kolleger og samtidig evne at koble dig på deres faglige meningsunivers
- Du skal være med på at tænke anderledes i.f.t. at opnå indsatsens målsætninger
- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en kommunal kontekst.
Derfor skal du vælge os:
Du skal søge stillingen, hvis du
- har lyst til at indgå i et tværfagligt set-up, som indebærer at du holder af din faglighed og samtidig har mod på at løse dele af opgaver som knytter an til andre fagligheder
- gerne vil have inspirerende kolleger som er enormt engagerede, fagligt stærke og som med omsorg tør udfordre hinanden på måden at arbejde på
- har mod på at udfordre dig selv både i.f.t. faglige opgaver og faglige perspektiver med henblik på at løse opgaverne på en anden måde
- gerne vil være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, tillid og risikovillighed som basistænkning, og hvor familierne ejer retten til at definere hvad de gerne vil have vores hjælp til
- kan lide at arbejde med borgere der har komplekse udfordringer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer.
Du vil blive ansat i Opgang Til Opgang, Gellerup som er forankret i MSB, Ungecenter Uddannelse og Aktivitet.
Dit daglige arbejde foregår fra vores fælles lokaler i Gellerup.
Ansættelsen vil ske på vilkårene i den tillidsbaserede arbejdstidsregistrering.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest. Ansættelse er under forbehold for, at lederen vurderer, at attesterne er tilfredsstillende.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Pernille Randrup-Thomsen på telefon +4529208327. Du er også velkommen til at ringe til en af medarbejderne på teamets fælles telefon 41 85 61 16.
Link til mere viden om Opgang Til Opgang:
Aarhus viser nye veje til velfærd i udsat boligområde
Opgang til Opgang viser vejen til velfærd i udsat boligområde - SUS
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-12-2025
Vi forventer, at samtaler afholdes den 17-12-2025.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-12-2025