Frederiksbjerg Dagtilbud søger en pædagogisk vejleder pr. 1. februar 2026

Frederiksbjerg Dagtilbud søger en pædagogisk vejleder, der i samarbejde med dagtilbuddets ledelse, pædagogisk vejleder og medarbejdere, vil bidrage til forankring af Dagtilbud for alle, herunder kvalitetssikring samt udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer.   

Om jobbet:
Den pædagogiske vejleder samarbejder med medarbejdere i alle dagtilbuddets afdelinger og har et tæt samarbejde med de pædagogiske ledere og dagtilbuddets nuværende pædagogiske vejleder. Du skal kunne trives i at arbejde selvstændigt og kunne vejlede tæt på praksis, samt i praksis. Du er en del af alle dagtilbuddets afdelinger, og derfor har du ikke en fast kontorplads.  

Frederikbjerg Dagtilbud har otte afdelinger – fem vuggestuer, hvor en er en international vuggestue, to børnehaver og en integreret institution, hvor børnehaven er i skoven 4 dage om ugen.  

Din profil: 

Du er et refleksivt, undersøgende, og struktureret menneske som kan fremme faglig refleksion, udvikling og forankring i de enkelte afdelinger i dagtilbuddet. Du er uddannet pædagog gerne kombineret med en vejleder-uddannelse/moduler eller lignende pædagogisk videreuddannelse.  

 Faglige kvalifikationer: 

  • Du skal have et bredt kendskab til børns almene trivsel, udvikling og læring i 0-6-års-
               alderen.  
  • Du skal kunne understøtte medarbejdere i arbejdet med at skabe deltagelsesbaner
                for alle børn. 
  • Du skal gå foran, ved siden og bagved hvilket betyder at noget vejledning gives ved 
               sidemandsoplæring i praksis og tæt på kerneopgaven. 
  • Du skal have en grundlæggende viden om tilknytningsteorier.  
  • Du skal besidde stærke pædagogiske kompetencer og have viden om arbejdet med
               specialpædagogiske principper i almen praksis 
  • Du skal kunne sparre med medarbejderne om faglige problemstillinger og facilitere
               processer.  
  • Du skal arbejde ud fra en systemisk, undersøgende og analytisk tilgang.  
  • Du skal kunne udarbejde handleplaner, sætte mål, følge op og evaluere i samarbejde
               med medarbejderne.  

 Personlige kvalifikationer 

  • Du skal kunne trives med at arbejde selvledende. 
  • Du skal være fleksibel over for de forskellige kulturer og miljøer, som du møder. 
  • Du skal kunne motivere og udvikle praksis 
  • Du skal være nysgerrig på andres praksis. 


Derfor skal du vælge os:
Fordi vi arbejder systematisk med at styrke den pædagogiske kvalitet til gavn for alle børn. Hvor vores pædagogiske praksis hviler på dagtilbudsloven og den styrkede læreplan samt Bredere Børnefælles-skaber i Aarhus Kommune.  

Læs mere her: Bredere børnefællesskaber 

I Frederiksbjerg Dagtilbud forpligter vi os på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og arbejder ud fra ”hvad skal jeg lære for at barnet kan lære”. 

Vi arbejder med 

  • Fysiske læringsmiljøer 
  • Organisering og samarbejde 
  • Relationer og positivt samspil 

I Frederiksbjerg Dagtilbud har vi et fælles sprog og en fælles referenceramme der tager afsæt i vores fælles røde tråd der sammen med BU politikken er vores pædagogiske fundament.  

I Frederiksbjerg Dagtilbud har vi besluttet at følge en ”visitations ”-flowmodel. Dette gør vi for at sikre tidlig opsporing og rettidig indsats, som medvirker til, at vi er på forkant og kan foregribe eventuelle udfordringer eller udsatte positioner for barnet. Vi vil glæde os til at samarbejde med dig om dette. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Der er, som udgangspunkt, tale om en stilling på 37 timer om ugen med løn i forhold til BUPL’s/Aarhus Kommunes overenskomst.  

Vi håber, at du kan tiltræde den 1. februar 2026. 

Frist for ansøgning er den 30. november 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler den 9. december 2025. 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christina Søndergaard Kristensen på telefon 41 85 72 24 eller mail chsn@aarhus.dk.  


Ansøgning
 Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30. november 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Den 30. november 2025.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28934
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Christina Søndergaard Søndergaard Kristensen Pædagogisk leder Børnehaven Guldbryllupsasylet
Afdeling:
Børnehaven Guldbryllupsasylet
Lokation: Skt. Pauls Gade 31, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018