Vi tilbyder en lederstilling i en tryg midtby-institution, hvor nærvær og engagement beskriver vores hverdag. I vores nyligt renoverede lokaler skaber vi et rart miljø, hvor børnene trives, og fællesskab samt faglig udvikling er kendetegnende for vores tilgang.
Dine opgaver som leder af Vuggestuen Jægergårdsgade
Som leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis og den daglige drift. Vi er godt i gang med at forankre arbejdet med Dagtilbud for Alle og det seneste tilsyn, og der er brug for en leder, der kan føre det sikkert videre – med et stærkt børnesyn og en praksisnær tilgang.
Dine hovedopgaver bliver:
Hvem er du?
Vi søger en leder, der aktivt formår at ”spille” personalet gode – en, der ser deres styrker, bruger deres ressourcer klogt og får potentialet i teamet til at folde sig ud. Du har naturligvis respekt for den kultur og historik, der allerede står stærkt i afdelingen, og du kan balancere mellem at anerkende det bestående og samtidig føre arbejdet trygt videre. Du skal kunne navigere i et miljø med dygtige og erfarne pædagoger samt helt unge medhjælpere.
Du er synlig og tilgængelig i hverdagen, og du arbejder med en klar systematik, der understøtter både den daglige drift og den større retning i hele dagtilbuddet. Du har blik for struktur, og du formår at skabe overblik over den retning, vi skal. Samtidig har du en grundlæggende tillid til, at personalet løser opgaven professionelt, og du sætter rammerne, der gør det muligt.
Opsummeret ser vi gerne, at du matcher nedenstående:
Forventninger til dig
Du har en pædagogisk uddannelse og et solidt fagligt afsæt – gerne med erfaring fra 0–6-årsområdet.
Du har enten ledererfaring eller et tydeligt potentiale for at træde ind i rollen, fx gennem arbejde som vejleder, fagligt fyrtårn, AMR, TR, konsulent eller andre funktioner med ansvar for processer og retning.
Har du endnu ikke en lederuddannelse, får du mulighed for at påbegynde den hos os, når du er landet godt i opgaven. Du er vant til – eller hurtigt lærende i – digitale værktøjer.
Vuggestuen Jægergårdsgade
Vi er en vuggestue med fire stuer og ca. 50 børn beliggende i en lille oase midt i byen. Vi prioriterer kerneopgaven højt, og vores aktiviteter har fokus på at give børnene “det gode børneliv”. Personalet samarbejder tæt i en kultur præget af tillid og et stærkt sammenhold, hvor nye kolleger tages godt imod, og alle byder ind med deres perspektiver og faglighed.
Vi har løftet vuggestuen både fysisk, med indbydende rammer, og fagligt gennem stærke samarbejdsrelationer og systematisk arbejde med Dagtilbud for Alle og data fra vores seneste tilsyn.
Vi kan med stolthed sige, at alle børn kendes af alle medarbejdere. Det giver ro, stabilitet og tryghed. Vores centrale placering med nem adgang til tog, letbane og buslinjer og de omkringliggende muligheder udnyttes til ture og oplevelser for børnene.
Du bliver en del af et lederteam bestående af syv pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder. Vi har et tæt samarbejde, hvor vi deler erfaringer, åbner op for egen praksis og træder til, når der er behov. Vi har en ensartet tilgang til at drive afdelingerne, hvilket frigør tid og giver overblik. Som lederteam står vi solidt, også når der kommer forandringer.
Du får tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at komme godt fra start i stillingen.
Citat fra en forælder: ”Når man træder ind i huset om morgenen, oplever man ro og stabilitet. Man er ikke i tvivl om, at personalet er her for børnenes skyld.”
Læs om #DetViGør i Børn og Unge:
Læs mere om os: Vuggestuen Jægergårdsgade
Om pasning af børn 0-6år: Pasning af børn 0-6 år
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 507.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for diplomuddannelsen i ledelse.
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. marts 2026.
Vigtige datoer i processen
Ansøgningsfrist: 18. januar
Udvælgelsesmøde: 19. januar
1. samtalerunde: 21. januar fra. kl. 08:00
Test og referencer: 13. og 26. januar
2. samtalerunde: 29. januar fra kl. 09:00
Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Inger Barslund for mere information eller for at aftale et besøg i afdelingen. Ring til hende på telefon: 2920 4518.
Vi glæder os til at høre fra dig
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.