Om jobbet:
Folkesundhed Aarhus i Globus1 søger en fysioterapeut, der brænder for at arbejde med sundhedsfremme og rehabilitering målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe, der varetager indsatser i forbindelse med forløbsprogrammerne for lænderygsmerter og type 2-diabetes samt en bred vifte af forebyggelsesindsatser
målrettet borgere med særlig risiko for at udvikle kronisk sygdom. Den primære målgruppe er borgere med behov for sprogstøtte på arabisk, somalisk, farsi og tyrkisk. Der er i målgruppen en koncentration af sårbare borgere med en øget sygdomsbelastning og en lang række udfordringer af både sproglig, social og økonomisk karakter.
De daglige arbejdsopgaver består af en afvekslende blanding af individuelle samtaler, undervisning og gruppebasseret træning målrettet borgere, der ofte er motionsuvante og har brug for ekstra støtte til at arbejde med deres sundhedsvaner.
Vi har et vedholdende fokus på fastholdelse, brobygning og optimering af borgerens udbytte af den indsats de får hos os. Derfor er samarbejde, koordinering og ikke mindst det at skabe sammenhæng mellem kommunens sundhedstilbud og de muligheder der findes i den enkelte borgers nærområde også en vigtig opgave. Både egen læge, jobcenter, boligsociale helhedsplaner, foreningsliv og civilsamfundsorganisationer er vigtige samarbejdspartnere.
Sammen med dine kolleger vil du være med i den fortsatte udvikling af indsatsområderne, hvor også ernæringsperspektivet i form af sundere mad- og måltidsvaner er en integreret del. Vi lægger derfor vægt på, at du har interesse for at arbejde med målgruppen og viden om patientuddannelse i relation til lænderygsmerter, type 2-diabetes og livstilsindsatser.
Indsatsen i Folkesundhed Aarhus i Globus1 er kommunedækkende og forankret i et nyt Børne- og Sundhedshus i Gellerup med gode trænings- og undervisningsfaciliteter.
Kandidatens profil:
Vi søger en kompetent, engageret og iderige kollega og forventer at du:
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af Folkesundhed Aarhus i Globus1, hvor 18 entusiastiske kolleger alle arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering ud fra et erklæret mål om at mindske uligheden i sundhed.
Vi tilbyder et afvekslende job, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne. Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne.
Hos os er høj faglighed, fleksibilitet og humoristisk sans en vigtig del af hverdagen. Vi sætter samtidig godt kollegaskab højt, og vi hjælper hinanden med både det trivielle, det udfordrende og det rigtig svære.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og professionelt indenfor et vigtigt og komplekst indsatsområde. Arbejdet med minoritetsgrupper kræver høj faglighed, refleksion og kontinuerlig læring – og det understøtter vi aktivt.
Den overordnede ramme for dit arbejde er blandt andet Aarhus Kommunes sundhedspolitik ( sundhedspolitik-2020-2024.pdf), hvori der under det prioriterede indsatsområde ’Mere lighed i sundhed’ sættes fokus på at udvikle inkluderende og alsidige sundheds- og trivselsindsatser målrettet sårbare og udsatte aarhusianere.
Sundhed og Omsorg er en af fem magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Vi er cirka 6.000 medarbejdere, der arbejder med sundhed til alle og omsorg til ældre. Du kan læse mere om Sundhed og Omsorg på https://www.aarhus.dk/omkommunen/sundhed-og-omsorg.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2026 eller hurtigst derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Leder Sussie Østerby, T: 24818941 eller M: suoe@aarhus.dk
Fysioterapeut Arnela Sahuric, T: 29203571 eller M: arnsa@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. februar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17. februar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.