Fysioterapeut til vikariat på plejehjemmet Rosenvang

Om jobbet:
Plejehjemmet Rosenvang søger en fysioterapeut til vikariat i et år, som har lyst til at være medskaber af det vigtigste i verden – nemlig, at gøre en forskel i et andet menneskes liv. 

Vi søger derfor en fysioterapeut som med sin særlige faglighed; adfærd; tilgang og kompetence kan -/ og vil byde ind i den mono- og tværfaglige indsats, der skaber sammenhængende borgerforløb og giver værdi for vores beboeres hverdagsliv her på Rosenvang.  

I stillingsbeskrivelsen for Sundhed og Omsorg er nævnt 4 hovedområder, hvor Fysioterapeuten har særlige opgaver og ansvar, nemlig:  

  1. At udføre fysioterapi
  2. At koordinere, lede og planlægge fysioterapi
  3. At formidle fysioterapi
  4. At udvikle fysioterapi

Herudover er der opgaver ifht. vederlagsfri fysioterapi, hjælpemidler – funktion, behov – bestilling sosv osv.  

Fysioterapeuten arbejder på lige fod med de øvrige medarbejdere med afsæt i Sundhed og Omsorgs overordnede strategi, som består af de 5 ledetråde og Aarhus kommunes værdier: Troværdighed, respekt og engagement. 

Du vil blive en vigtig brik i det mono– og tværfaglige sparrings-/ og kollegaskab på plejehjemmet Rosenvang, som består af ergoterapeut- sygeplejerske, sosu-assistenter, sosu hjælpere, elever, timevikarer mfl.   

Ydermere foregår der mono- og tværfaglig netværkssparring og samarbejde med områdets øvrige terapeuter – der er netværksmøde hver mdr.  

Vi arbejder ud fra Forløbsmodellen (se mere på MSO`s portal). På Rosenvang er enten fysio- /eller ergoterapeuten Forløbsansvarlig i forbindelse med borgers indflytnings-/ og udrednings forløb og kobler sig selv på og af i de varige forløb afhængigt af borgers evt. begrænsninger og behov.   

Der kan forekomme senvagter, hvis det gi'r mening ift. borgers funktionsevnetilstand og personalets kompetence behov. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.  


Din profil:
Vi søger en fysioterapeut med nogle af følgende kompetencer:

  • Du er fagligt velfunderet og har gerne erfaring fra Aarhus kommune og kender til vores omsorgsjournal, Cura.  
  • Du ønsker at arbejde ud fra stillingsbeskrivelsen for fysioterapeuter ansat i Sundhed og Omsorg, samt Grundlaget for fysioterapi.   
  • Du ser herunder mening i at være tæt på borgers hverdagsliv – Du kan bruge dit faglige blik og arbejde proaktivt ift, at understøtte og bedre borgers funktionsniveau. 
  • Du har lyst til- / har erfaring med vejledning af plejepersonale ift. forflytninger og ergonomi, herunder kendskab til bestilling og anvendelse af diverse hjælpemidler.
  • Du kan se mening i, at netop også du er vigtig ift at vurdere om borger kan have gavn af et hjælpemiddel og følger op på dette hjælpemiddel hos borger – eks vurdere om hjælpemidlet fungerer optimalt – kan borger / personalet bruge det – skal der andre hjælpemidler til osv osv. 
  • Du har således lyst til det mono- og tværfaglige samarbejde omkring borgeren og med udgangspunkt i borgers ønsker og det ønskede hverdagsliv.  
  • Du er robust og kan have mange bolde i luften uden at miste humør og overblik 
  • Du har i det hele taget lyst til at arbejde med netop geriatriske borgere og deres pårørende i både komplekse og ikke-komplekse forløb.  
  • Du har således evne til at se udfordringer i, at samarbejdet med vores borgere til tider kalder på alternative og kreative løsninger – herunder altså også udnyttelse af forskellige former for velfærdsteknologi mm. 
  • Du kan prioritere i opgaverne; du ser positivt på læring og du går ikke altid den lige vej.
  • Du besidder en positiv energi og ikke mindst, så betegner du dig som et ordentligt menneske 
  • Og så har du naturligvis andre personlige og professionelle kvaliteter og spændende kompetencer og ideer, som vi glæder os til at høre om - og til at opleve😊.

Derfor skal du vælge os:
ordi du får rigtig god introduktion af Marie m.fl., inden Marie går på orlov😊

  • fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere og glade / dygtige personaler og en dejlig stemning. 
  • fordi du brænder for at være med til at bevare -og videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang til gavn for både vores beboerne og for vores egen fagligheds skyld.  
  • Vi har fokus på at borger har det gode hverdagsliv, som borger ønsker – startende med den gode indflytning og den gode relation; Vi arbejder med at forebygge unødige indlæggelser og vi vægter det sunde arbejdsliv, fælleskultur og meget mere, som du bliver en vigtig del af. 
  • Vi har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem. 
  • Du vil stifte bekendtskab med mange mono- og tværfaglige samarbejdspartnere både internt og eksternt – der er fin mulighed for gensidig faglig sparring.  
  • I forhold til din arbejdstid bestræber vi os på - sammen med dig - at sikre god balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv. Vi har arbejdsplan iflg. overenskomsten, men der er stor fleksibilitet ift dine ønsker. 

Om afdelingen:
Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der bla er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – 5 lejligheder er mulige for ægtepar - hver lejlighed har egen altan/ have. Vi har en fælles sansehave med demenssikring og et stort orangeri. Buslinie 2A går lige til døren. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2026 eller efter aftale

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karin Jørgensen på telefon +4551576977 eller mail kajor@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 28. april 2026.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30684
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Karin Jørgensen Forstander Rosenvangs allé Forstander Rosenvang +4551576977
Afdeling:
Plejehjem Rosenvang
Lokation: Rosenvangs Allé 76, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018