Fysioterapeut ved Pleje og Rehabilitering team Holme, Distrikt Syd Aarhus Kommune

Om jobbet:

Brænder du for at arbejde med forebyggelse, træning og rehabilitering? Sætter du en ære i at understøtte borgere i at vedligeholde deres funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker?

Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne,

Så skal du være med på holdet i Holme

Vi er et tværfagligt team hvor sosu-hjælpere og sosu-assistenter, sammen med sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter gør det bedste vi kan, for at borgerne oplever vi hjælper dem til at være herre i eget liv, og få de bedste muligheder for at klare sig selv bedst muligt.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse og med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I Pleje & Rehabilitering vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne samt forebygge tab af funktionsevne, men samtidig arbejder vi også med korterevarende trænings- eller rehabiliteringsforløb, hvis borgerne oplever et nyopstået tab af funktionsevne.

Borgerforløb i Pleje & Rehabilitering vil både omfatte mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver, eller til mindre plejeopgaver, og komplicerede borgerforløb ift. kronikere og multisyge borgere.

Vi arbejder tværfagligt og i kontaktteams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

 

 

Kandidatens profil:

Vi ønsker, at du: 

  • Er uddannet fysioterapeut
  • Kan koordinere, planlægge og lede fysioterapi
  • Har erfaring med at arbejde rehabiliterende med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse
  • Sætter en ære i at støtte og motivere borgerne til at vedligeholde deres funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
  • Motiveres af at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
  • Ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • Ser det som en spændende og udviklende opgave at arbejde med fælles planlægningspraksis for ergo- og fysioterapeuter 

Dine opgaver:

  • Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2, SEL §83a og § 140. Med afsæt i teorier og metoder, skal du indgå i det tværfaglige samarbejde med SOSU-personalet i teamet.
  • Fra juli 2025 er vi begyndt at have borger i den nye ældrelov, dette er nyt for alle, som vi øver os i. 
  • Du har særligt fokus på at arbejde med vedligeholdelse af borgers funktionsevne.
  • Du arbejder systematisk med udredning af borgere, der oplever et nyopstået tab af funktionsevne. Du inddrager relevante test og målemetoder, formulerer mål for borgers forløb i samarbejde med borger
  • Du planlægger borgers forløb og indsatser og foretager løbende opfølgning på borgers forløb. Alt sammen i tæt samarbejde med teamet, herunder overdragelse af § 86.2 via exorlive assistant.
  • Du varetager rollen som forløbsansvarlig, når borgere, oplever et nyopstået tab af funktionsevne og har brug for træning og rehabilitering. 

 

Derfor skal du vælge os:

Vi har et fantastisk team med stor social kapital hvor vi alle bidrager med noget forskelligt fra forskellige faggrupper. Vi har en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens, med højt til loftet og mulighed for daglig sparring med dygtige kolleger. 

Vi har base i Folkehuset Holme som ligger Nygårdsvej i Højbjerg- vi er et tværfagligt stabilt team på omkring 50 faste medarbejdere. Vi er godt i gang med implementering af selvstyrende teams 

I Sundhed og Omsorg har vi et sæt ledetråde (www.defemkort.dk) med slagkraftige mottoer som ”Slip medarbejderne fri” og ”Al magt til borgeren”.  Dem bruger vi til at minde os selv om, hvordan det gode arbejdsliv skal være, og hvad der driver os. Uanset titel og funktion, arbejder vi for det samme fælles mål; At skabe gode liv for borgerne – sammen med borgerne. I Holme er vi et mangfoldigt team med plads til forskelligheder, højt humør og en personalegruppe der vil hinanden.

 

Om afdelingen: 

I Holme er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeut samt kompetenceudviklende sygeplejerske og ergoterapeut. For alle faggrupper gælder det, at opgaveløsningen foregår ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at du selvstændigt eller sammen med de øvrige faggrupper deltager i helhedsindsatsen omkring borgeren, for at sikre en stærk tværfaglig indsats.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1 jan 2026

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Susanne Vinther på svp@aarhus.dk 

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 21-11-2025

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25-11-2025 

 

   

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29010
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Susanne Sigrid Vinther Pedersen Leder i hjemmeplejen Leder Hj.pl. Holme +4529209709
Afdeling:
Hj.pl. Holme
Lokation: Nygårdsvej 34, 8270, Højbjerg, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018