Om jobbet:
Vi søger to fysioterapeuter til vikariater i Varmtvandsbassinet på Møllestien, Grønnegade 10, 8000 Aarhus C. Det ene vikariat er på 30 timer om ugen; det andet vikariat er på 37 timer om ugen. Begge vikariater udløber 30/12 2026. Dine opgaver vil blandt andet være at varetage:
I teamet prioriterer vi sammen, hvordan vi løfter opgaverne og hvor ressourcerne skal sættes i spil. Du vil komme til at møde mange mennesker, der har forskellige behov og forskellige aldre.
Den ledelsesmæssige forankring er hos Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET med reference til leder Tor Kristensen Fabian-Jessing, sammen med resten af teamet i Varmtvandsbassinet Møllestien.
Arbejdstiden er i dagstid – og du vil indgå i vagtplan sammen med dine 5 kollegaer.
Kandidatens profil:
Du skal have gode relationelle evner, da du vil møde mange forskellige mennesker – og vi samtidig lægger vægt på, at du indgår på hensigtsmæssig vis i et stærkt og nært teamsamarbejde. Ydermere skal du være indstillet på og glad for at undervise, da en stor del af arbejdet handler om undervisningen i varmtvandsbassinet. Derudover lægger vi vægt på at:
Derfor skal du vælge os:
Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor du har rig mulighed for at bruge dig selv fagligt og personligt. Du vil blive en del af et team på i alt 6 personer, men samtidig være en del af en større tværfaglig afdeling med 60 engagerede og inspirerende kollegaer som alle arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for forskellige områder. Du vil således få et indblik i og erfaring med, hvordan det er at arbejde i en kommunal sundhedsafdeling, der har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
Hos os arbejder vi dedikeret i forhold til at gøre en positiv forskel for borgerne i Aarhus Kommune. Samtidig lægger vi stor vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor det skal være både trygt og sjovt at gå på arbejde.
Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job med en varieret dagligdag og vi byder dig velkommen i et velfungerende team med 5 gode kolleger. Ud over dig, så er vi 4 fysioterapeuter og 1 SOSU-hjælper på kontoret. Vi lægger vægt på høj faglighed og vil gerne gøre brug af din. Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til nytænkning og kreative løsninger gennem sparring med dygtige kollegaer.
Vi er en del af Folkesundhed Aarhus og har til huse i Folkehuset Møllestien, som er et livligt hus med mange aktiviteter.
Om afdelingen:
I Folkesundhed Aarhus, FrydenlundHUSET og Varmtvandsbassinet Møllestien arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aarhus og for mere lighed i sundhed. Vi er med til at understøtte, at Aarhus skal være en by, hvor alle borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1/11 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer og 30 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tor Fabian, leder i Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET og Varmtvandsbassinet Møllestien på 29129182 eller mail tokf@aarhus.dk.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Varmtvandsbassinet Møllestien
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23/9 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29/9 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.