Helt ny klub Ravnbakke søger 1 energisk medarbejder til 15 timer om ugen - UngiAarhus

Helt ny klub søger 1 energisk medarbejder til 15 timer om ugen. 

Du er opdateret på børn og unges interesser, kan sætte aktiviteter i gang og er en god rollemodel. Vil du være med lige fra begyndelsen, når byens nye fritidstilbud bliver til? Så læs videre!

Skal du med som klub-nybygger? 

En helt fantastisk – og sjælden – mulighed for at være med, helt fra begyndelsen, når en ny klub bliver til. Her får du mulighed, for at bidrage med det allerbedste fritidspædagogiske indhold til gavn for områdets børn og unge. 

I Klub Ravnbakke skal vi arbejde målrettet på at skabe gode rammer, så alle børn og unge kan deltage i fællesskaber, blive hørt, tage ansvar og udvikle sig. Vi tror på børne- og ungeinddragelse, og på at give de unge medbestemmelse og ejerskab over deres klub i den daglige praksis. 

Du bliver en del af et team på ca. 3,5 medarbejdere samt 1 pædagogisk leder. Forventningen er ca. 100 klubmedlemmer ved opstart i august, og derefter bliver det både en skole og klub med vokseværk.

Din profil skal være et match på en eller flere af følgende overskrifter:

  • Dans
  • Bevægelse
  • Musik
  • Kreative aktiviteter
  • Udeliv
  • Madlavning og pædagogiske måltider 

Med andre ord søger vi lidt af hvert, og du må meget gerne være en blæksprutte. Helt sikkert er det, at du skal have mod og energi til en fantastisk og spændende ny hverdag, hvor vi sammen i både teamet og med børnene, skal finde de gode løsninger i vores helt nye omgivelser. 

Du behøver ikke være verdensmester fra dag ét. Det vigtigste er, at du kan navigere i kaos og har lyst til at bringe dine evner og faglighed i spil, og være med til at bygge en ny klub op i et stærkt læringsfællesskab. 

Som medlem af Klub Ravnbakkes nye team vil der også være fokus på at inddrage dig i planlægning af årshjul, indkøb til aktiviteter, indretning af klubbens nye rammer og meget mere. Der er tale om ansættelse til august 2026 eller efter aftale.

Din profil:

  • Det er et stort plus hvis du har en pædagogisk uddannelse og/eller erfaring med målgruppen 10 – 17 år
  • Dine spidskompetencer er bevægelsesaktiviteter som fx dans, det kreative og meget gerne musik
  • Du kan igangsætte aktiviteter og inddrage børn og unge 
  • Du viser initiativ og engagement, og du er ikke bange for at tage fat og gøre en forskel 
  • Du kan arbejde både selvstændigt, som del af et team, og evt. tværfagligt
  • Du har mod på at være med fra start, når en helt ny klub bliver til – på med ’nybyggerens ja-hat’ og lysten til at udforske og eksperimentere
  • Du har lyst til at være en del af et team og bidrage med faglighed, humor og en læringsfokuseret tilgang
  • Du tager ansvar og bidrager til det gode arbejdsmiljø gennem organisatorisk medlemskab
  • Du er klar på at arbejde 1 aften om ugen, ligesom der i løbet af året kan forekomme særlige arrangementer i weekender

Derfor skal du vælge os:

Her er mulighed for at være med på en helt særlig og spændende opgave, og være med til at skabe en fantastisk ramme for fritidspædagogikken i Nye.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med rum til, at hver enkelt medarbejder i høj grad kan bringe sine særlige kompetencer i spil og få indflydelse i det pædagogiske arbejde, på kulturen og de fysiske rammer.

Kompetenceudvikling og faglighed prioriteres højt, og der vil løbende være mulighed for kurser og opdateret viden om de pædagogiske problemstillinger der opleves i praksis.

Som en del af UngIAarhus bliver du samtidig en del af et større fagligt fællesskab på tværs af byen, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer, udveksle erfaringer og være med i bydækkende netværk, som fx Ungdommens Vårsalong eller OMG! Festival

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling, 15 timer/ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ansættelse pr. 1. august eller efter aftale.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder:
Anders Frydendahl, tlf. 4187 4437, frand@aarhus.dk.   

Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klub Ravnbakke

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 16. april 2026
 
Vi forventer at afholde samtaler d. 21. og 23. april 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
30524
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Anders Frydendahl Pædagogisk leder Klubben Hårup +4541874437
Afdeling:
UngiAarhus områdeØst
Lokation: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018