Om jobbet:
Højvangskolen søger lærere – både til faste stillinger og barselsvikariater
Du har flere af følgende liniefag:
Matematik i indskolingen
Matematik i udskolingen
Dansk i udskoling
Geografi
Fysik
Kristendom
Madkundskab
Håndværk og Design
Tysk
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Vi har et positivt, engageret og ambitiøst personale med et godt kollegialt og stærkt sammenhold. Vi er organiseret i en teamstruktur omkring klasser og årgange og har tradition for tværfagligt samarbejde om både undervisning og arrangementer på skolen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til os på hjv@mbu.aarhus.dk og mærke beskeden ”ansøgning – lærerstilling”.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Husk at vedhæfte eksamensbevis.
Ansøgningsfrist: 14.05.2024
Samtaler afholdes løbende.
Om os
Højvangskolen ligger i Stavtrup, som er et velfungerende og ekspanderende lokalområde i den sydlige del af Århus. Skolen er i vækst og har lige nu lidt over 800 elever, 380 børn i SFO’en og ca. 90 medarbejdere. Skolen modtager tosprogede elever fra andre skoledistrikter og har 12 % tosprogede elever. Vi har en engageret forældrekreds og et godt samarbejde med de lokale institutioner og foreninger og med frivillige skoletanter og -onkler.
Vi er en skole, der finder stor mening og sammenhæng i Folkeskolens formålsparagraf. Vi tror på, at;
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.