Holme skole søger dansk- og tysklærere til faste stillinger

Om jobbet:


Vi søger to engagerede og ambitiøse dansk- og tysklærere. Der er tale om to faste stillinger med opstart d. 1.8.26. Stillingerne er på fuld tid, men der er også mulighed for at få nedsat tid. 

  • Den ene stilling er primært i vores almene klasser med dansk og klasselærerfunktion i en 5. klasse samt tysk i udskolingen og evt. engelsk. Du vil i denne stilling blive tilknyttet afdeling 2 (5. – 9. årgang).
  • Den anden stilling er primært i vores specialklasser- med dansk og klasselærerfunktion i en 6. -7.klasse samt tysk. Du vil i denne stilling blive tilknyttet specialafdelingen.

Ved begge stillinger vil du blive en del af et erfarent og engageret klasseteam, hvor du vil indgå i tæt samarbejde og have ugentlige teammøder. 

Holme skole er en mindre lokal skole med to klasser pr. årgang og et specialklassespor. Vi sætter fællesskabet på skolen højt, vi har fokus på et tæt forældresamarbejde og har et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af afdelinger. Vi har stærke traditioner på skolen med lejrskoler, temauger, projektdage og bevægelsesbånd. Både vores specialafdeling og afdeling 2 er velfungerende og med et stærkt hold af erfarne og engagerede medarbejdere. Der er afdelingsmøder for afdelingerne i et fast onsdags-møderul.

Du må gerne skrive i din ansøgning, hvilken stilling du er mest interesseret i.


Din profil:

  • Du har linjefag i dansk og brænder for faget.
  • Du brænder for tyskfaget
  • Du har et anerkendende børnesyn, der fokuserer på elevernes ressourcer og kompetencer.
  • Du har ambitioner om at løfte eleverne fagligt, personligt og socialt
  • Du har stærke relationelle kompetencer 
  • Du har udprægede kommunikations- og samarbejdsevner og arbejder inddragende i såvel det kollegiale som i samarbejdet med forældrene. 
  • Du ønsker at være en del af en dygtig og velfungerende skole med fokus på faglighed, fællesskaber og stærke relationer. 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi møder dig åbent og inkluderende som ny medarbejder på skolen.
  • Vi har læring i højsædet. Vi skaber stærke læringsfællesskaber ved at vægte samarbejde og videndeling.
  • Vi har trivsel i højsædet og betragter denne som nært sammenhængende med faglighed.
  • Vi har en aktiv forældrekreds og en velfungerende bestyrelse.
  • Vi er en velfungerende arbejdsplads med høj faglighed i alle samarbejdsrelationer. 

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
  • Ugentligt timetal: Fuldtid, med mulighed for nedsat tid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til skoleleder Sonja Pedersen på telefon 29208015 eller til pædagogisk leder for specialklasserne Peter Aaholm Hybers på telefon 21994130 eller til pædagogisk leder for afdeling 2 Tina Toftdal på telefon 21674158.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: Søndag d. 21. juni

Bemærk: Vi afholder samtaler tirsdag d. 23. og torsdag d. 25. juni 

Om os
Vil du vide mere om os, så vil vi opfordre til at se skolens hjemmeside www.holme-skole.dk eller/og på Facebookprofilen ”Holme Skole”.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31322
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Sonja Pedersen Skoleleder Holme Skole +4529208015
Afdeling:
Holme Skole
Lokation: Mølleskovvej 11, 8270, Højbjerg, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018