Holme skole søger specialpædagog i tidsbegrænset stilling

Om jobbet:
Vi søger en specialpædagog til vores nye specialklasse (0.-1. klasse) i en tidsbegrænset stilling, med opstart d. 11 .8.26 eller snarest muligt herefter. Du skal være med til at starte klassen op sammen med 2 lærere, en klassepædagog og en SFO-pædagog. Du vil fungere som klassepædagog, og skal have alle dine timer i klassen sammen med lærer og den primære klassepædagog.

Klassen er en 0.-1. klasse, hvor børnene starter pr. 11. august. Du vil som klassepædagog få en stor rolle i forhold til opstarten, samarbejdet med forældrene og med at skabe gode relationer til eleverne. I din funktion som klassepædagog, vil du også få en rolle i forhold til at støtte eleverne i deres faglige udvikling. Du skal indgå i et tæt samarbejde med 2 lærere, klassepædagog og en pædagog tilknyttet SFO én. I har et ugentligt teammøde, og du skal være indstillet på at samarbejdet, er noget vi vægter højt. 

Holme skole er en mindre lokal skole med to klasser pr. årgang og et specialklassespor med 10 klasser. Vi sætter fællesskabet på skolen højt, vi har fokus på et tæt forældresamarbejde og har et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af afdelinger. I specialafdelingen er der et tæt sammenhold, både fagligt og socialt. Vi har mange lærere og pædagoger med stor erfaring, og med en stor vilje til at hjælpe hinanden på tværs af klasser. Vi arbejder i specialklasserne med tydelige strukturer, special pædagogik, et anerkendende børnesyn og med fokus på elevens ressourcer. Det skal du kunne se dig selv ind i.


Din profil:

  • Du har erfaring som pædagog og gerne erfaring indenfor skole/SFO.
  • Du er motiveret for at arbejde i en specialklasse og har erfaring med elever med særlige behov. 
  • Du har et anerkendende børnesyn, der fokuserer på elevernes ressourcer og kompetencer.
  • Du har ambitioner om at udvikle elevernes sociale kompetencer
  • Du har stærke relationelle kompetencer 
  • Du har udprægede kommunikations- og samarbejdsevner og arbejder inddragende i såvel det kollegiale som i samarbejdet med forældrene. 
  • Du ønsker at være en del af en dygtig og velfungerende specialafdeling med fokus på faglighed, fællesskaber og stærke relationer. 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi møder dig åbent og inkluderende som ny medarbejder på skolen.
  • Vi har en velfungerende specialafdeling med et tæt samarbejde på tværs af klasserne.
  • Vi har læring i højsædet. Vi skaber stærke læringsfællesskaber ved at vægte samarbejde og videndeling.
  • Vi har trivsel i højsædet og betragter denne som nært sammenhængende med faglighed.
  • Vi har en aktiv forældrekreds og en velfungerende bestyrelse.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Deltid

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 11.8.26  til 8.12.26.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Sonja Pedersen på telefon 29208015 eller til pædagogisk leder for specialklasserne Peter Aaholm Hybers på telefon 21994130.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 3. august 2024.

Bemærk: Vi afholder samtaler onsdag d. 5. august om eftermiddagen.

Om os
Vil du vide mere om os, så vil vi opfordre til at se skolens hjemmeside www.holme-skole.dk eller/og på Facebookprofilen ”Holme Skole”.


Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31642
Frist:
Tiltrædelse: 11-08-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Sonja Pedersen Skoleleder Holme Skole +4529208015
2. Kontaktperson:
Peter Aaholm Hybers Pædagogisk leder Holme Skole - PL Specialklasser
Afdeling:
Holme Skole - PL Specialklasser
Lokation: Hjulbjergvej 66, 8270, Højbjerg, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018