Vil du være med til at udvikle attraktive arbejdspladser for dygtige medarbejdere til en af velfærdssamfundets vigtigste opgaver?
Motiveres du af at lykkes med opgaverne i samarbejde med andre i et udviklende fagligt fællesskab?
Så læs med her...
Opgaverne
Først lidt kontekst… Fremskrivninger viser, at der i vores velfærdsområde – ældre og omsorgsområdet – på landsplan kommer til at mangle op mod 24.000 medarbejdere.
Det betyder, at vi i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune gør vores ypperste for at være en attraktiv arbejdsplads, både for os der allerede er ansat og for de nye medarbejdere.
Derfor er der etableret et team: ”Medarbejderudvikling og -tiltrækning”, og det er her, vi har brug for dig, da en af vores dygtige kollegaer går på barsel.
Teamet er forankret i HR, hvor vores fornemmeste opgave er at være er en integreret del af løsningerne. Vi har en ambition om at være en professionel strategisk partner for driften i Sundhed og Omsorg, og vi udvikler løsninger, der skaber ro til ledelse og faglighed og sikrer, at strategi bliver til virkelighed.
Teamets fokus er tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Vores opgaver spænder over employer branding, vejledning af potentielle medarbejdere, onboarding, kompetenceudvikling, IT-systemer, seniorfastholdelse og meget mere. Se en smagsprøve på noget af det vi laver her: Søg job hos Sundhed og Omsorg.
Vi udvikler og kvalificerer opgaverne gennem kvalitative og kvantitative data og analyser, solid HR-faglighed og med vores princip om, at ”Vi udvikler sammen med dem, vi udvikler for”. Vi leverer solide beslutningsgrundlag for vores øverste ledelse og gode løsninger til vores mere end 100 arbejdspladser på plejehjem, hjemmepleje, sundhedsydelser mv.
Dine opgaver vil til en start fokusere på:
Det vi drømmer om
Vi forestiller os, at du er motiveret for opgaverne og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og samarbejdsrelationer. Du møder mennesker med en involverende, dialogsøgende og imødekommende tilgang. Du har blik for både helheden og detaljen.
Du byder ind med en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Du er måske nyuddannet? Du har måske erfaring fra en tilsvarende stilling eller fra andre sammenhænge? Du vil have fordel af at kende en stor politisk organisation inde fra og hvis ikke, er du motiveret for at lære.
Lidt om os
I stillingen bliver du en del af et nyt og spændende team i HR i Sundhed og Omsorg, hvor vi hver dag arbejder for at tiltrække, onboarde og tilknytte kompetente medarbejdere til ældre- og omsorgsområdet. Vi er fire i teamet + en praktikant. Vi spænder bredt både i faglig baggrund og i alder. Vi er gode til at bruge hinandens faglige kompetencer, erfaringer og perspektiver, og vi nyder også at mødes socialt. Vi er der for hinanden, og der er altid mulighed for at byde ind på nye opgaver.
Her er plads til nye idéer, skæve indslag og faglig nysgerrighed, og du bliver en del af en stor HR-afdeling med dygtige og engagerede kolleger. Samtidig prioriterer vi din udvikling og sørger for, at du får en mentor og en grundig oplæring, så du er klædt godt på til opgaverne.
Du får mulighed for hjemmearbejde, adgang til masser af livliner og sparring samt kontakt med alle faggrupper og niveauer i organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 15 måneder. Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timet 37,00
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vibeke Jørgensen, teamkoordinator på tlf. 4185 9631 eller pr. mail til jovi@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den15. februar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23. februar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.