Når du træder ind i Labyrinten, møder du et hus fyldt med liv. Børn bygger huler, tegner farverige mesterværker og griner sammen. En forælder spørger, om du vil vinke farvel med deres barn, og du mærker, hvordan relationerne er fundamentet for vores arbejde. Du sætter dig med et barn på skødet, mens to andre ivrigt fortæller om deres weekend. Dine kolleger hilser smilende, og I afstemmer dagens rammer. Børnene spejler sig i den ro og tydelighed, I skaber sammen.
Vi søger lige nu to pædagoger til vuggestuen i faste stillinger fra 1. august eller snarest muligt derefter. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.
I Labyrinten er ingen dage ens, men de har alle det samme udgangspunkt: omsorg, fællesskab og nærvær. Her er plads til at være sig selv, til at udvikle sig og til at blive mødt med varme og anerkendelse. Vi arbejder i et åbent og aktivt samarbejde, hvor alle medarbejdere er med til at præge den pædagogiske retning.
Vores temaårsplan giver en meningsfuld ramme for hverdagen. Vi går på opdagelse sammen med børnene og lader både spontane idéer og planlagte forløb få plads. Vi arbejder målrettet med brede børnefællesskaber og skaber læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikle sig. Vi ved at legen er omdrejningspunktet og en af de vigtigste drivkræfter i børns udvikling.
”I labyrinten er vi nemlig sådan nogen der leger”
Hvorfor skal du vælge Labyrinten?
Labyrinten er en del af Kolt Hasselager Dagtilbud og rummer 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Dagtilbuddet består af otte afdelinger og en dagpleje samt fem fagteams, der arbejder målrettet med sprog, motorik, arbejdsmiljø, overgangsarbejde og dagtilbud for alle.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anna Mousten Frost på telefon 24 26 58 41.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10-07-2026
Samtaler afholdes løbende.
Om os
Labyrinten