Idrætsbørnehuset Hoppeland i Risskov dagtilbud søger en kompetent og engageret pædagogisk leder

Drømmer du om at gøre en forskel som leder i et certificeret idrætsbørnehus? Har du mod på at tage ledelse af et stort børnehus, hvor vi sammen skaber rammerne for børns trivsel, læring og udvikling? Idrætsbørnehuset Hoppeland blev etableret for tre år siden, og vi søger dig, der vil være med til at bygge videre på det stærke fundament, vi har skabt.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Om Hoppeland
I Idrætsbørnehuset Hoppeland har vi plads til 128 børn fordelt på 8 grupper – i dag har vi 7 børnegrupper i drift, og vi glæder os til at åbne den sidste gruppe.
Med moderne faciliteter som en stor gymnastiksal, et yoga- og stillerum samt kreative værksteder skaber vi en unik ramme, hvor børn trives og udvikler sig gennem bevægelse og leg.
Vi er et dedikeret team på 26 medarbejdere, der arbejder målrettet på at opbygge stærke traditioner og en sammenhængende kultur. Som certificeret idrætsinstitution er bevægelse en naturlig del af vores læringsmiljøer og vores hverdag – både inde og ude, gennem planlagte aktiviteter og spontane øjeblikke fyldt med energi.
Her er stemningen præget af fællesskab, samarbejde og en positiv tilgang til opgaven: At give alle børn de bedste muligheder for at trives, lære og vokse.
Vi nyder også stor opbakning fra forældrene, som er engagerede i både forældreråd og sociale arrangementer.
Se en kort præsentation her: Bliv vores nye leder i Hoppeland. Læs mere om os her: Idrætsbørnehuset Hoppeland.

Om Risskov Dagtilbud
Som pædagogisk leder i Hoppeland bliver du en del af et velfungerende og ambitiøst lederteam i Risskov Dagtilbud. Vi har et tæt og struktureret samarbejde om de store linjer i dagtilbuddet og arbejder løbende med faglig sparring på lederteammøderne.
Lederteamet er præget af psykologisk tryghed, hjælpsomhed og en positiv og konstruktiv tilgang til opgaverne. Teamet består af en god blanding af erfarne ledere og nyere kræfter.
Du kan forvente faglig sparring fra din dagtilbudsleder og vil i opstartsperioden få tilknyttet en erfaren pædagogisk leder som mentor. På tværs af dagtilbuddet samarbejder vi i ressourcegrupper inden for temaerne natur/udeliv, motorik, skoleovergange og sprog.
I foråret 2025 påbegynder vi det spændende arbejde med Bredere Børnefællesskaber/Dagtilbud For Alle i Risskov Dagtilbud.

Om jobbet som pædagogisk leder
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen samt for, at både børn og medarbejdere trives. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem klare mål, organisering og faglig sparring med dine medarbejdere. Du vil indgå i et tæt samarbejde med stedfortræderen i Hoppeland.

Dine hovedopgaver vil omfatte:

  • At sikre sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fokus på faglighed og børnene, f.eks. ved at følge op på aftalte tiltag og sikre deres gennemførelse.
  • At lede medarbejderne gennem involverende processer, fælles læring og individuel sparring og feedback.
  • At skabe struktur og overblik i hverdagen gennem en velfungerende mødeplan og effektiv opgaveløsning, så ressourcerne udnyttes optimalt, f.eks. ved at have blik for sygefraværet og handle rettidigt.
  • At samarbejde tæt med forældrene – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig kommunikation, f.eks. om kommende indsatser og aktiviteter.
  • At have ansvar for økonomi, drift og vedligeholdelse af institutionen inden for den givne ramme.

Om dig
Vi søger en leder, der kan genkende sig selv i følgende:

  • Du har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn.
  • Du er motiveret for ledelse og har god selvindsigt i dine kompetencer.
  • Du er synlig og engageret i den pædagogiske hverdag.
  • Du kan skabe følgeskab og videreudvikle den pædagogiske faglighed i Under Bøgen.
  • Du er lyttende, involverende og en holdspiller, der kan samle og skabe konsensus, men også træffe beslutninger.
  • Du er tydelig og kommunikativ, både mundtligt og skriftligt, og kan fastholde en fælles retning – også i modvind.
  • Du er struktureret og kan skabe overblik og systematik i både drift og egne opgaver.
  • Du ser værdien i den fælles retning på tværs af dagtilbuddet og vil være med til at udvikle denne.

Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området. 
Du har ledelseserfaring eller længerevarende erfaring med opgaver, der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, fx som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent eller lignende.
Du har en lederuddannelse og ellers har du lyst til at gå i gang med en.
Du kender til eller kan tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, SharePoint, Chromebook og Outlook. 

Læs mere 
Om os: Idrætsbørnehuset Hoppeland
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte dagtilbudsleder Marianne Brøndum Svenningsen på telefon 4185 9188 eller mail: masve@aarhus.dk. Hvis du ønsker at besøge Hoppeland kan du kontakte stedfortræder Birgit på telefon 2311 2522.

Løn og ansættelse 
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid. 
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 512.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser. 
Der indhentes børneattest samt straffeattest. 

Vi håber, du kan starte den 1. april 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 16. februar 2025. Du får besked den 17. februar, hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen. Første samtalerunde afholdes den 18. februar fra kl. 13.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest. Testinterview vil foregå den 20. februar og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 27. februar fra kl. 10.30.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. 
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
25865
Frist:
Tiltrædelse: 01-04-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Marianne Brøndum Svenningsen Dagtilbudsleder Risskov dagtilbud
Afdeling:
Idrætsbørnehuset Hoppeland
Lokation: Frijsenborgvej 9-13, 8240, Risskov, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018