Vil du være med til at beskytte kritisk it-infrastruktur og borgernes data i Aarhus Kommune?
I Aarhus Kommune har vi stort fokus på cyber- og informationssikkerhed, da et højt sikkerhedsniveau er en forudsætning for stabil og sikker drift af vores it-systemer.
Vi står foran en stor og vigtig opgave med at implementere nye lovområder i vores sikkerhedsarbejde som f.eks. NIS2-loven og AI Act. Vores sikkerhedsteam er i vækst – både opgavemæssigt og i bemanding, og vi skal i den kommende tid gennem en forandringsproces, hvor bl.a. compliance med NIS2 skal blive en mere integreret del af vores portefølje af driftsopgaver.
Vi søger derfor en informationssikkerhedskonsulent, som kan være med til at udvikle vores sikkerhedsarbejde på tværs af kommunen og i Borgmesterens Afdeling.
Om stillingen
Du vil blive en del af it-sikkerhedsteamet i Fælles It- og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling, hvor du kommer til at få en nøglerolle i kommunens cyber- og informationssikkerhedsarbejde.
Teamet har det tværgående ansvar for it-sikkerhed i Aarhus Kommune, herunder udvalgsbetjening, koordinering af indsatser og rapportering til topledelsen. De tværgående opgaver relaterer sig til vores indsats for at sikre et højt niveau af cyber- og informationssikkerhed samt compliance på de forskellige lovområder, som vi er underlagt, f.eks. GDPR, NIS2 og AI Act.
Sammen med resten af sikkerhedsteamet får du ansvar for at udvikle og følge op på kommunens informationssikkerhedspolitik, regler og procedurer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af teamet og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen – både internt i Fælles It og Digitalisering og i de enkelte magistratsafdelinger. Sideløbende med den tværgående indsats består arbejdet også i at planlægge og implementere konkrete sikkerhedsindsatser i Borgmesterens Afdeling.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for informationssikkerhed, offentlig administration, IT, eller jura, men vi lægger lige så stor vægt på dine kompetencer og erfaring.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig en spændende stilling i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Vi lægger stor vægt på selvstændighed i vores opgaveløsning og kombinerer det med et tværgående samarbejde og særdeles godt kollegaskab.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig og udfolde dig fagligt. Du kommer til at arbejde med cyber- og informationssikkerhed i en organisation, der varetager samfundsvigtige opgaver.
Du bliver en del af Strategi og Styring, som kan mønstre både faglig bredde og strategisk dybde i sin portefølje af opgaver. Vi er en blandet flok af strategiske udviklingskonsulenter, projekt- og programledere samt Informationssikkerhedsmedarbejdere og er en afdeling, hvor det gode humør og høj kvalitet i opgaveløsningen er i centrum.
Samtidig vil du opleve, at Aarhus Kommune er en organisation, der er langt fremme i forhold til anvendelse af cloud-teknologi samt udvikling af en sikker it-infrastruktur.
Du vil få adgang til kollegial sparring på højt niveau i et uformelt miljø og med en moderne kultur. Vi arbejder i et kontormiljø med velfungerende ABI (aktivitetsbaseret indretning), og der er mulighed for at arbejde hjemme som en del af et tillidsfuldt og fleksibelt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Christian Sommer Jensen på telefon 2328 6583
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 11-01-2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 3. Evt. 2. samtale finder sted i uge 4.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Strategi og Styring
Strategi og Styring er en stabsfunktion i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling.
Sektionen varetager en bred vifte af opgaver og ansvarsområder både i Fælles IT og Digitalisering, såvel som relateret til tværgående strategiske, styringsmæssige og administrative opgaver. Sektionens arbejde involverer
Strategi og Styring spiller en vigtig rolle som bindeled mellem Fælles IT og Digitalisering og magistratsafdelingerne, og skal understøtte det gode og værdiskabende samarbejde.
Om Fælles IT og Digitalisering
Strategi og Styring er del af Fælles IT og Digitalisering, som består af i alt seks sektioner.
I Aarhus Kommunes centrale it- og digitaliseringsafdeling, Fælles It og Digitalisering, skaber vi fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og indbyggere i kommunen. Vi har ansvaret for den fælles it-infrastruktur og sætter de overordnede rammer for digitaliseringsindsatserne i kommunens seks magistratsafdelinger. Fælles IT og Digitalisering har omkring 150 medarbejdere.
Vi arbejder med: