Så er Kræmmerhuset lige noget for dig – Stedet hvor leg åbner verdener, og relationer får børn til at vokse
Vi har fået tildelt timer til to faste stillinger – én i børnehaven og én i vuggestuen – og søger derfor vores nye sparringspartner. Måske er du pædagog, pædagogisk assistent eller står et sted i livet, hvor et sporskifte mod det pædagogiske kalder. Uanset udgangspunkt søger vi dig, der brænder for pædagogisk arbejde med leg, samspil og følelsesmæssig tilknytning, og som har lyst til at blive en del af en mindre institution med 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn, et hus fyldt med humor, anerkendelse, høj faglighed og stærke relationer. Derudover er Kræmmerhuset let tilgængelig med bus 18, som stopper lige ved døren og har ca. 15 minutters transporttid til Rådhuspladsen og vi er tæt på naturen som giver gode muligheder for udeliv, nærvær og pædagogiske aktiviteter.
Du bliver en del af et engageret team som sammen arbejder for at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag for børn, forældre og medarbejdere. Kræmmerhuset er et mindre dagtilbud med en tydelig identitet, hvor nærhed, overblik og samarbejde er centrale værdier.
Vores pædagogiske praksis tager afsæt i børns leg, relationer og deltagelse i fællesskaber. Vi har et særligt fokus på at understøtte børns udvikling gennem inkluderende læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber. Vores pædagogiske praksis tager afsæt i børns leg, relationer og deltagelse i fællesskaber. Vi arbejder bevidst med inkluderende læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber og lægger vægt på, at du møder børn med et anerkendende børnesyn, stærke relationskompetencer og et professionelt blik for både det enkelte barn og gruppen. Vi forventer, at du arbejder refleksivt, er nysgerrig på egen og fælles praksis og bidrager konstruktivt til den pædagogiske udvikling i huset.
Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der kendetegnes ved et åbent og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed og et arbejdsmiljø præget af engagement, fællesskab og humor. Vi prioriterer faglig dialog og fælles ansvar for opgaveløsningen på tværs af stuerne.
Vi kan tilbyde et spændende og varieret pædagogisk arbejde i et dagtilbud med engagerede forældre og en nærværende, praksisnær ledelse, som vægter sparring og samarbejde højt. Der er løbende fokus på kompetenceudvikling, og du vil få mulighed for at deltage i det fælles udviklingsforløb ”Dagtilbud for alle” med afsæt i praksis og aktionslæring samt samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.
Citat fra formanden i vores forældreråd:
“Det er vores tredje barn i Kræmmerhuset – og vi kunne ikke ønske os et bedre sted! Her bliver børn mødt med åbne arme hver dag, og man mærker virkelig, at de voksne ser og rummer hvert enkelt barn. De skaber en tryg hverdag fyldt med leg, nærvær og kærlige relationer.”
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Camilla Bach Pedersen på telefon 41857516 eller mail pcab@aarhus.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning i vores skønne lokaler og dejlige legeplads.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-05-2026
Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette
Om os
Kræmmerhuset