20 timer om ugen | Arbejdstid kl. 09.30 – 13.30 mandag til fredag | Opstart snarest muligt
Vil du være en del af et engageret fællesskab, hvor du hver dag bidrager til gode måltidsoplevelser for børn og medarbejdere?
Trives du med praktiske opgaver, samarbejde og en aktiv hverdag, hvor ingen dage er helt ens?
Så er det måske dig, vi søger som køkkenassistent til Solskin og Søstjernen på Byleddet 22 i Brabrand.
Om jobbet:
Vi søger en køkkenassistent, der skal fungere som støtte og assistent for vores nuværende køkkenassistent. Stillingen er fælles for både Solskin og Søstjernen, og du bliver en vigtig del af hverdagen i vores fælleskøkken. Du vil få en alsidig arbejdsdag med fokus på at understøtte den daglige drift af køkkenet, så børn og medarbejdere hver dag kan nyde sunde og velsmagende måltider.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Assistere med den daglige madlavning og klargøring af måltider
- Hjælpe med anretning og forberedelse af mad
- Opvask og rengøring i køkkenet efter gældende hygiejneregler
- Modtagelse og håndtering af varer
- Løft og transport af varer, køkkenudstyr og fade med mad
- Bidrage til orden og struktur i køkkenet
- Samarbejde tæt med den faste køkkenassistent om dagens opgaver
Vi søger en medarbejder, der - Har interesse for madlavning og køkkendrift
- Trives med praktiske og fysisk aktive arbejdsopgaver
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde
- Har fokus på hygiejne og kvalitet
- Møder børn, forældre og kolleger med et smil og en positiv indstilling
- Kan håndtere løft af varer og fade som en naturlig del af arbejdsdagen
Derfor skal du vælge os
Hos Solskin og Søstjernen bliver du en del af et varmt og engageret hus, hvor samarbejde, respekt og fællesskab er vigtige værdier.
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 20 timer om ugen
- Arbejdstid mandag til fredag kl. 09.30 – 13.30
- Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- Et tæt samarbejde på tværs af Solskin og Søstjernen
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og kvalitet
- Gode fysiske rammer tæt på Brabrandsøen
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 20
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Lars Damborg
Telefon: 21 13 96 33
E-mail: laed@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 07.07.2026
Ansættelse: Snarest muligt eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Solskin og Søstjernen er beliggende på Byleddet 22 i Brabrand og deler blandt andet fælleskøkken og øvrige faciliteter. Hver dag arbejder vi for at skabe trygge, glade og udviklende rammer for børnene gennem omsorg, fællesskab og nærvær.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!