Kolbøtten i Hasselager søger pædagogkollega

Brænder du for bevægelse, leg og nærvær? - Bliv vores nye barselspædagog i Idrætsinstitutionen Kolbøtten!

Er du aktivt, engageret og nærværende pædagog, der brænder for arbejdet med de yngste børn - og som trives i et hus med bevægelse, glæde og læring gennem kroppen? Så er du måske vores nye kollega i Idrætsinstitutionen Kolbøtten i Hasselager. 

Om jobbet:
Vi søger en 37t/uge uddannet pædagog til barselsvikariatet i vores vuggestue, med start 26.01.2026.

Idrætsinstitutionen Kolbøtten består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, og du vil blive en del af teamet i vuggestuen. 

Vi søger en pædagog, der:

  • Har en positiv og anerkendende tilgang til børnene
  • Er nærværende, omsorgsfuld og kan skabe trygge rammer for de yngste. 
  • Har mod på at bruge sin egen krop aktivt i hverdagen og i leg med børnene
  • Er initiativrig, selvstændig og samtidig god til at samarbejde i et team. 
  • Har lyst til at bidrage med ideer og faglighed i et hus i udvikling

Vi kan tilbyde:

  • En aktiv og engageret forældregruppe
  • Et hus med høj faglighed, bevægelsesglæde og tæt kollegial sparring
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • En hverdag med plads til grin, energi og udvikling - både for børn og voksne
  • Gode muligheder for at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Stillingen er et barselsvikariat.

Vil du med på holdet?

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny, bevægelsesglad kollega velkommen i Idrætsinstitutionen Kolbøtten!

 https://kolthasselagerdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/kolboetten/ 

Har du yderligere spørgsmål kontakt: pædagogisk leder, Benedikte Broe, på mobil 4185 8265 eller mail: bebro@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  05-01-2026

Om os
Vi er en idrætscertificeret daginstitution, hvor vi lærer gennem kroppen og har bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at mærke, udforske og bruge deres krop i trygge rammer. Som personale er vi aktive rollemodeller, der deltager i leg, bevægelse og hverdagsaktiviteter - både ude og inde. 

Vi har desuden vores egen bus, som vi ugentlig tager på tur i med en gruppe børn. Det giver os muligheden for at udforske naturen, besøge spændende steder og skabe fælles oplevelser uden for huset. 

Vi arbejder målrettet på at skabe et læringsmiljø, hvor der er fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og tryghed. 

Vi har en engageret og aktiv forældregruppe, som gerne bidrager til arrangementer og fælles projekter. Samarbejdet med forældrene bygger på tillid, åbenhed og tæt dialog i hverdagen. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29095
Frist:
Tiltrædelse: 26-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Benedikte Broe Pædagogisk leder Kolbøtten
Afdeling:
Kolbøtten
Lokation: Koltvej 49, 8361, Hasselager
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018