Om jobbet:
Flyverhøjen i Holme-Rundhøj Dagtilbud søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til en opgavebegrænset ansættelse. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse d. 5. januar eller hurtigst muligt derefter.
Flyverhøjen er et unikt børnehus med gode fysiske rammer, vores egen gymnastiksal og en fantastisk legeplads. I vuggestuen har vi 28 børn, og i børnehaven er der 60 søde, frække, fantasifulde, opmærksomme, hjælpsomme og skønne børn. Flyverhøjens børnehave er funktionsindrettet, så du skal have lyst til at arbejde i et stort arbejdsfællesskab med dine kolleger, hvor vi fordeler os i hele institutionen, så vi kan skabe små læringsmiljøer for alle børn. Du bliver tilknyttet en fast spisegruppe og bliver kontaktperson for en gruppe børn. Vi arbejder tæt sammen i hele børnehaven, så vi både kan give børnene større og mindre fællesskaber efter deres udvikling og behov, og vi kan som medarbejdere sparre med hinanden og udvikle børnehavepædagogikken sammen.
I Flyverhøjen tager vi udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv samt det relationelle børnene imellem, og vi prioriterer tid til børnenes leg højt. Det er vores mål, at børnene udvikler sig til selvstændige og kompetente mennesker, og vores pædagogiske praksis er dynamisk med både faste aktiviteter og plads til spontanitet, og så er der en skøn stemning i hele institutionen.
Vi har den skønneste legeplads med mange muligheder for både motoriske og sansemæssige aktiviteter, vi har heste og æsler næsten i baghaven, og vi er ude i al slags vejr.
Din profil:
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der har en positiv tilgang, har let til smil og stor lyst til at arbejde med de 3-6 årige. Du skal kunne se alle de betydningsfulde øjeblikke, som arbejdet med børnehavebørnene byder på, og have lyst og kompetence til at skabe gode og trygge rammer for børnenes udvikling.
Du skal være omsorgsfuld, engageret og nærværende i arbejdet med børnene, og du skal bidrage aktivt til vores praksis med respekt for det eksisterende.
Du er fagligt reflekterende, og uanset om du har lidt eller meget erfaring, så er vi klar til at støtte dig og give plads til dine pædagogiske overvejelser.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en fagligt velfunderet, nærværende og mangfoldig personalegruppe. Vi arbejder hele tiden for at udvikle vores pædagogik i både vuggestuen og børnehaven til børnenes bedste, og vi har et godt samarbejde med engagerede forældre.
Vi har en stor fælles bevidsthed om vores værdier og vores børnesyn. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan, og at man udvikler sig når man trives og er tryg – både som barn og medarbejder.
I foråret 2026 skal vi i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb ”dagtilbud for alle”, som du også bliver en del af.
Der er en dejlig atmosfære i Flyverhøjen, og vi lægger stor vægt på, at det skal være rart for alle at være her. En god, let, ærlig og positiv stemning med mange grin er for os grundlaget for udvikling og trivsel.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Valgfri:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.01.2026 til 31.07.2026
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Dollerup på telefon+4523741570.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 04-12-2025 12:00
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler, så synes du at stillingen lyder spændende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Om os