Vil du være med til at styrke det lokale demokrati i Aarhus, og vil du bidrage til at løfte og udvikle byens idræts-, kultur- og fritidsliv og give borgerne den bedste service? Så har du muligheden nu, hvor vi søger en konsulent i Rådmandssekretariatet i Kultur og Borgerservice.
Om jobbet:
Som konsulent hos os bliver du en central spiller i den politiske betjening og i de tværgående opgaver, der binder Kultur og Borgerservice sammen. Opgaverne er både politisk, fagligt og organisatorisk spændende. Samtidig er vi i gang med en kulturforandring, der sætter samarbejde og helhedstænkning i centrum ikke bare i Rådmandssekretariatet, men i hele Kultur og Borgerservice. Det kræver et fleksibelt mindset og lyst til at være med til at præge udviklingen.
Rådmandssekretariatet betjener rådmanden og direktøren i det politiske og administrative arbejde og fungerer dermed som et vigtigt bindeled mellem forvaltningerne og det politiske niveau. Vi deltager i udvikling og koordinering af opgaver i Kultur og Borgerservice samt på tværs af Aarhus Kommune. Derudover betjener Sekretariatet Kulturudvalget og øvrige byrådspolitikere, blandt andet ved at besvare spørgsmål og yde faglig sparring inden for vores ansvarsområde. Vi står også for strategisk kommunikation, herunder bl.a. kontakten til pressen.
Du får otte kolleger i to teams: et sekretariatsteam og et kommunikationsteam. Lige nu har vi et særligt fokus på at styrke samarbejdet på tværs af teams og fagområder. Vi leder efter en kollega, som trives i en dynamisk hverdag, hvor vi både løser kerneopgaver og sammen udvikler nye måder at arbejde på
Hvad kommer du til at lave:
Den endelige opgaveportefølje tilpasses dine kvalifikationer og erfaring – vi ser nemlig en styrke i at spille hinanden gode og bringe forskellige kompetencer i spil.
Dine kvalifikationer:
Som person er du:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job tæt på den øverste politiske og strategiske ledelse i Kultur og Borgerservice, der spænder bredt fra borgerservice til den lokale idrætshal. Fra undervisning af byens børn og unge i Musikskolen til de lokale spejderforeninger. Fra opsætninger i Musikhuset til store sportsbegivenheder, fra svømmehaller eller koncerter med symfoniorkesteret til læsekredse på lokalbibliotekerne.
Du kommer til at bidrage i arbejdet med at introducere en ny rådmand og et nyt Kulturudvalg efter kommunalvalget d. 18. november 2025.
Du bliver en del af et sekretariat på otte fagligt stærke personer, hvor vi udvikler os sammen, og hvor vi har en uformel omgangstone med plads til humor og gode snakke om det, der rører sig omkring os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation med afsæt i dine kvalifikationer.
Vi vil gerne have, at du starter den 1. november 2025.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne Steensgaard på telefon 41 85 90 32 eller konsulent Ann Vejlin Jensen på telefon 20 47 81 97.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 14. september 2025
Vi udvælger ansøgere d. 16. september 2025.
Første samtale afholdes den 18. september 2025. Anden samtale afholdes den 24. september 2025.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.