Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer? Drømmer du om at lede engagerede medarbejdere og være en del af et udviklingsorienteret skolemiljø? På Kragelundskolen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling. Vi søger en pædagogisk leder, der vil bidrage aktivt til at styrke vores fælles læringskultur og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Er det dig?
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvar for at lede 3.-5. klasse og vores specialklasser. Du sikrer, at medarbejderne har de bedste rammer for at lykkes med deres pædagogiske opgaver ved at skabe struktur og retning for den daglige praksis, være synlig og lede tæt på praksis via observation, sparring og feedback samt bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og medinddragelse som bærende principper.
Du vil have særligt fokus på:
Du vil være med til at tage ledelse af AKT, faglige vejledere, PLC, fagteams og netværksmøder, og du vil tage medansvar for skolens driftsopgaver, herunder årsplanlægning, fagfordeling og udviklingsindsatser.
Du bliver en del af et engageret og passioneret ledelsesteam, der arbejder tæt sammen om skolens udvikling og drift. Vi er flere nye i ledelsen, og det er vigtigt for os, at ledelse er en holdsport, hvor vi løfter i flok og skaber udvikling gennem samarbejde og tydelig rammesætning. Vores mål er, at både børn og medarbejdere trives, lærer og udvikler sig sammen i et trygt og inspirerende miljø. Den endelige opgavefordeling og placering af viceskolelederfunktionen sker, når ledelsesteamet er fuldtalligt.
Du bliver også en del af det store fællesskab i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet bredere børnefællesskaber.
Om dig
Om Kragelundskolen
Kragelundskolen er en velfungerende folkeskole, som ligger i smukke omgivelser i Højbjerg syd for Aarhus. Vi har ca. 850 elever fordelt på 37 klasser og en engageret medarbejdergruppe bestående af 57 lærere og 23 pædagoger.
Skolen har et stærkt fundament med gode værdier og gode traditioner, men er også en skole i forandring. Vi prioriterer høj faglighed og har et inkluderende børnesyn med plads til mangfoldighed og forskellighed. Vores værdier er disciplin, respekt, selvstændighed og glæden ved at gå i skole, og vi arbejder aktivt for at få disse værdier til at leve i hverdagen.
Din ansøgning
I stedet for en klassisk ansøgning vil vi gerne have dit CV samt en kort besvarelse af følgende tre spørgsmål (maks. én A4-side):
Hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Karina Hougaard på telefon 2324 0428 eller mail gkah@aarhus.dk for en uforpligtende samtale eller et besøg på skolen, inden du sender din ansøgning.
Du kan også læse mere her:
Om os: Kragelundskolen
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse
Krav til stillingen
Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Lønindplacering som pædagogisk leder er trin 48, og årligt tillæg kr. 40.420 (31-3-00 niveau), hvilket svarer til en årsløn i nutidskroner på ca. 602.000. Hvis du tildeles funktionen som viceskoleleder, bliver den samlede årsløn ca. kr. 642.000 i nutidskroner. Derudover ydes der kvalifikationstillæg for gennemført diplom i ledelse.
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte senest den 1. august 2025.
Rekrutteringsprocessen
Vi glæder os til at høre fra dig! Du sender os din ansøgning med CV og besvarelse af de tre spørgsmål senest den 4. maj 2025.
Der medvirker en HR-konsulent og der vil blive brugt færdigheds- og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
Som en del af Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle kan lære af og med hinanden – på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet – de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.